Skuldelev Kro er sat til salg hos HusMadsen i Skibby. Foto: Steen Westh.
Skuldelev Kro er sat til salg hos HusMadsen i Skibby. Foto: Steen Westh.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hoteller sat til salg

Benny Pedersen sælger ud. Færgelundens Motel- og Kursuscenter, Skuldelev Kro og Huset på Lejrvej er sat til salg

Af Birgitte Masson

Benny Pedersen købte Skuldelev Kro for to år siden. Planen var, at han ville renovere stedet og efterfølgende genåbne hoteldelen. Men efter en totalrenovering af de 25 værelser og tre hotellejligheder samt efter at have lagt nyt tag på hele bygningen har han besluttet sig for at sælge stedet. Men det bliver ikke ved det, Færgelundes Motel- og Kursuscenter og Huset på Lejrvej i Jægerspris, som Benny ligeledes ejer, er nemlig også sat til salg.

“Jeg bliver jo ikke yngre. Af helbredsmæssige årsager vil jeg gerne drosle ned nu,” siger Benny fra Spanien, som Lokalavisen fanger på mobilen.

“Nu vil jeg bare nyde tilværelsen, og så lade yngre kræfter komme til.”

Benny har siden overtagelsen af Skuldelev Kro haft flygtninge boende, men også håndværkere har lejet sig ind. Og sidstnævnte er der gode chancer for, at den nye ejer af kroen også kommer til at få på gæstelisten.

“Der bliver et stort behov for overnatningsmuligheder i forbindelse med byggeriet af den nye bro, så jeg vil tro, at kroen vil være fuldt udlejet de næste fire-fem år.”

Booket frem til 2019

Hotel eventyret i Hornsherred startede for Bennys vedkommende med købet af Færgelundens Motel-og Kursuscenter tilbage i 2010. Dog lå den verden ikke langt fra noget han tidligere har kendt til, da hans forældre oprindelig drev hotelvirksomhed. Med overtagelsen af Færgelunden iværksatte Benny en grundig renovering straks efter at han havde købt stedet på tvangsauktion.

Dog måtte han sande, at planerne om etableringen af både isbar , minigolf og curlingbaner ikke var realistiske.

I januar 2013 forpagtede ægteparret Jan og Lone Frandsen Færgelundens Motel- og Kursuscenter. Siden har de med stor succes drevet stedet, ligesom de hver år har holdt fast i det årlige julearrangement for enlige og ensomme 23. december, en tradition som Benny startede i julen 2011.

Og selvom stedet nu er til salg, skal alle som har booket festlokaler frem i tiden ikke bekymre sig:

“Folk har booket arrangementer hos os til og med 2019. men de kan være helt rolige, for vores kontakt løber frem til 2020,” fortæller Jan Frandsen der holder en lille tænkepause, inden han fortsætter:

“Men jeg vil da ikke udelukke, at vi kunne være interesserede i at se nærmere på salgsopstillingen.”

Huset på Lejrvej i Jægerspris er også til salg. Stedet fungerer i dag som mødested for blandt andet byens ældre, og er lejet af Frederikssund Kommune. I weekenden kan man leje stedet til større arrangementer.

Publiceret: 06. Marts 2017 12:26
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Annonce
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere