Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hør om Tyrkiet - der er under forandring

Folkeuniversitetet i Frederikssund inviterer til en aften om den nyeste udvikling i Tyrkiet. Det foregår på Elværket i Frederikssund tirsdag den 30. januar kl. 19.30.

Foredragsholder er Mathias Findalen, der er cand.mag. i historie og mellemøststudier og som medierne ofte anvender som ekspert om den politiske situation i Mellemøsten.

Massiv udfordring

Tyrkiet oplever i disse tider en massiv udfordring for det demokratiske samfund i landet. Siden militærkuppet den 15. juli 2016 er mere end 100.000 blevet afskediget og over 40.000 fængslet. Den tyrkiske præsident Erdogan påstår, at det er den eksilerede imam Fethullah Gülen, der står bag kupforsøget, og det har sat gang i en række nedslag mod oppositionen i Tyrkiet. Derudover er Tyrkiet presset af utallige terrorangreb i landet, en voldsom optrapning af konflikten med den kurdiske bevægelse PKK, militær intervention i Syrien og Irak samt over 3 millioner flygtninge i landet. Foredraget vil behandle nogle af disse emner og komme med bagvedliggende forklaringer på, hvorfor Tyrkiet står, hvor det gør i dag.

Alle er velkommen.

Der tages entre, som kan betales ved indgangen kontant eller med MobilePay.

Man kan læse mere om foredraget på Folkeuniversitetets hjemmeside fufsund.dk, hvor man også kan købe billetten.

Publiceret: 25. Januar 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund