Ved dette træ i Frederikssund øst hænger og ligger der ca 40 høm høm poser, som en eller flere hundeejere har dumpet. Foto: Lena Reimer
Ved dette træ i Frederikssund øst hænger og ligger der ca 40 høm høm poser, som en eller flere hundeejere har dumpet. Foto: Lena Reimer
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Høm høm træ forarger

“Noget svineri for miljøet”, siger en borger fra Frederikssund som er forarget over, at folk smider høm høm poserne i naturen

Af Birgitte Masson

Man taler om suttetræer, hvor små børn kan hænge deres gamle sutter på træets grene. Men hvad kun folk med deres gang i Frederikssunds østlige ende efter alt at dømme er klar over er, at der i Frederikssund findes et høm høm træ. Og det vækker forargelse. Bl.a. hos Lena Reimer som er chokeret over, at folk samler deres hunds efterladenskaber op i en pose, for derefter at smide posen i træet.

“Det er noget svineri for miljøet. Det tager flere hundrede år for plastik at forgå. Så hellere lade hømmeren ligge, i stedet for at kaste den i træet,” siger Lena Reimer. Hun anslår, at der rundt regnet er 40 sorte høm høm poser på og under træet. Selv fortæller Lena Reimer, der selv er hundeejer, at hun putter høm høm posen i lommen, for så at dumpe den i sin egen affaldsspand, når hun kommer hjem fra turen.

“Måske hvis Frederikssund Kommune satte nogle flere skraldespande op rundt omkring, så ville det hjælpe på problemet,” siger Lena Reimer

Fakta:

Ifølge affald.dk er en hundelort ca. to uger om at forgå i naturen. Ligger den i en plastikpose tager det 400 år.

Publiceret: 15. December 2017 13:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt