Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen er en travl mand i disse dage. Han var netop kommet direkte fra første spadestik til den nye svømmehal, derfor den praktiske beklædning. Foto:BM
Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen er en travl mand i disse dage. Han var netop kommet direkte fra første spadestik til den nye svømmehal, derfor den praktiske beklædning. Foto:BM
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hip hurra på museet

J.F.Willumsens Museum fyldte 60 år, og det blev fejret weekenden igennem

Af Birgitte Masson

J.F.Willumsens Museum i Frederikssund kunne fejre 60 års fødselsdag, og det betød, at der hele weekenden var gratis adgang til en masse forskellige arrangementer og aktiviteter.

Og selvom man bl.a. kunne være med til at lave et kæmpe kunstværk i parken, udsmykke sit eget skateboard eller tage med på en af museets omvisninger, så var det største tilløbsstykke nok lørdagens besøg af vurderingseksperter fra Bruun Rasmussens Auktionshus.

Køerne var lange, og forventningen tydeligvis stor hos de mange, som var kommet forbi med deres ting fra gemmerne, som nu skulle vurderes. Faktisk var køen så lang, at museumsdirektør Lisbeth Lund sammen med borgmester John Schmidt Andersen måtte trække over i Reliefsalen for at kunne byde ordentligt velkommen.

“J.F.Willumsens slægt er herfra. Hans far var født i Kulhuse, og familien ejede jorden, hvor museet ligger i dag. Frederikssunds politikere så potentialet, og turde gøre det, som København ikke havde mod til,” lød det bl.a. fra Lisbeth Lund, da hun indledningsvis fortalte, hvorfor museet endte i Frederikssund for 60 år siden, trods det at billedkunstneren selv ikke havde den store tilknytning til byen.

De fire vurderingseksperter fra Bruun Rasmussens Auktionshus var travlt beskæftiget med at vurdere folks ting fra gemmerne. Foto:BM
De fire vurderingseksperter fra Bruun Rasmussens Auktionshus var travlt beskæftiget med at vurdere folks ting fra gemmerne. Foto:BM

Publiceret: 06. November 2017 12:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere