Caption Caption
Caption Caption
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Harmonika og hekse ved museet

Igen i år inviterer Frederikssund Museum til sankthansaften med alt, hvad der skal til for at skabe en god midsommeraften fredag 23. juni.

Der er fjorden, den åbne himmel og de smukke, grønne omgivelser - alt sammen på et sted, der emmer af historie og historier.

Byg din egen heks

Frederikssund Museum byder på hygge, bål, musik og hekseværksted, hvor både små og store kan bygge deres egen heks.

Gæster opfordres til at medbringe madkurv og benytte lejligheden til at nyde den i Havelaugets flot anlagte have. Tag eventuelt et tæppe med til at sidde på.

Fra kl. 18 er der mulighed for at spise sin medbragte mad i museets smukke haveanlæg. Færgegårdens Havelaug brygger kaffe, og der kan købes øl og vand.

Gennem aftenen vil Niels Sømand underholde på harmonika og spille til fællessang. Arrangementet varer til cirka kl. 22, og der er gratis adgang. jesl

Publiceret: 15. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere