Vind en tur i biffen

Fik du læst

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Af Henrik Gregersen

 Tip en ven    Udskriv    Del

Der er Anna på syv og Simon på fire år. Deres forældre er døde, og den blinde bedstemor, der tog sig af dem, er også død. Så Anna måtte forsørge sig selv og lillebroderen ved at finde mad i skoven.Der er også Lebahati på seks år og halvbroderen Saibulu på ni år. Deres far er død - halvbrødrenes mødre er også død af AIDS.Trods sin unge alder har Lebahati allerede stiftet bekendtskab med menneskehandel; da moderen døde blev han nemlig solgt til en Massai, der ville bruge ham som kvæghyrde. Da var han fire år gammel.Der er også andre skæbner på børnehjemmet Genesis Orphanage fjernt fra Frederikssund. Skæbner, som kan være svære at forstå i Frederikssund - men som er hverdag i Tanzania, som Laura Friis Olsen fra Jægerspris og Kathrine Gaardsted Nielsen kom til i begyndelsen af februar.Nu har de to piger besluttet sig for at forsøge at samle penge sammen til børnene på børnehjemmet:"Da vi kom til Tanzania blev vi meget overraskede over, hvor fattigt der er. Selvom man hører og ser mange billeder i fjernsynet, er det så meget anderledes, når man er der," lyder det fra pigerne.Det første chok fik de, da de så børnehjemmet.

Det var ellers ikke fordi, de var sarte; i månederne forinden havde de arbejdet på et thailandsk børnehjem, inden turen gik til Afrika:"Jeg har altid vidst, jeg ville prøve at arbejde frivilligt på et børnehjem. Da jeg blev student, rejste jeg til Thailand og arbejdede for the Father Ray Foundation. Jeg tænkte, det var et godt sted at starte med at arbejde frivilligt, fordi Thailand trods alt ikke er så fattigt som mange afrikanske lande. Da jeg havde været otte måneder i Thailand, vidste jeg, at det ville jeg gøre igen. Og så snakkede Kathrine og jeg om, at tage til Afrika. Vi ville prøve et sted, der var meget fattigt og hvor børnene virkelig har brug for hjælp. Og det var lige, hvad vi kom til," konstaterer Laura Friis Olsen:"Børnene på børnehjemmet var sultne. De frøs, og de vil så gerne gå i skole men har ikke penge til det."Alligevel har de oplevet masser af glade børn midt i fattigdommen:"Det er nærmest det mest skræmmende. Der er aldrig nogen, der brokker sig, og der er aldrig nogen, der er sure. Det er selvfølgelig godt, men når man tænker på, hvordan de i vores øjne har det, er det nærmest skræmmende."Under opholdet har de to Frederikssund-piger blandt andet undervist på en skole i nærheden af børnehjemmet - og på den måde fået gennemført, at tre af børnene fra børnehjemmet gratis kan følge undervisningen, som der ellers ikke er råd til.Så hver dag fra 8.30 og tre timer frem har de brugt dagen i et klasseværelse i en gammel kirke, hvor der ikke er borde men kun kirkebænke, der skal rumme de 90 børn i alderen fra to til syv år.Trods mødet med fattigdommen i hverdagen, hvor der langt fra er rigeligt med mad, var det en konkret oplevelse, der fik de to piger til at beslutte sig for at forsøge at gøre noget - også når de kom hjem:"En dag havde vi taget en pakke pølser og nogle chips med. Det er meget sjældent, at børnene får chips. Det er der ikke råd til. Da de så pakken med pølserne, skulle de allesammen hen og mærke den mod kinden og dufte til den. Chipsene blev delt i otte lige store bunker."Desværre tabte ét af de otte børn sine chips - og brugte den næste halve time på sirligt at samle hver en lille krumme op:"Og selvom alle chipsene var fyldt med jord, blev de spist. Først sagde vi, at det skulle man ikke, for det er jo ulækkert. Men pigen sendte os et blik og fortsatte med at spise. Og så sagde vi ikke mere.

Publiceret: 28. Marts 2011 04:00

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Frederikssund og omegn