Louise Koch Rosén i gang med undervisningen. Allan (tv.) har været i Danmark i halvandet år og har været på højskole og i praktik som pædagog i en SFO.
Louise Koch Rosén i gang med undervisningen. Allan (tv.) har været i Danmark i halvandet år og har været på højskole og i praktik som pædagog i en SFO.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra Syrien til Odinsvej

Elever skal integreres på Campus10

Frederikssund Det er de færreste 16-årige, der på én gang må stave sig langsomt gennem Dronningens nytårstale, og samtidig har ambitioner om at blive læge, journalist, forretningskvinde, pædagog eller politimand.

På Campus10 i Frederikssund er det imidlertid helt naturligt for en del af eleverne.

Som for eksempel for Allan, Rojima, Enas og Dyana.

De er nemlig elever i stedets modtageklasse, som er et midlertidigt undervisningstilbud, hvor børn af flygtninge og immigranter møder “det danske skolesystem”.

Men hvor man i en "normal" dansk klasse kan undervise på et omtrent jævnt niveau, er det langt fra tilfældet her.

"Der er et meget broget fagligt fundament. For nu at sige det på dén måde. Nogle har måske gået i skole på et asylcenter, nogle er blevet familiesammenført og kommer direkte ind i klassen - og nogle er på grund af deres alder kommet hertil efter at have gået i en anden modtageklasse tidligere,” konstaterer Louise Koch Rosén, der er underviser.

Samtidig kan der være forskelle, der er betinget af, hvor eleverne kommer fra:

“Vi kan se, at de elever, vi får fra Syrien, ofte har nemmere ved at blive indsluset i matematik end i dansk i almensystemet for elever med et andet sprog. Det skyldes, at de er blevet undervist i de grundlæggende matematiske færdigheder i deres hjemland,” fortæller Louise Koch Rosén.

Men trods de vidt forskellige forudsætninger oplever hun et fællestræk ved eleverne i klassen:

“De ved godt, at det her er afgørende for dem. Hvis de vil have en uddannelse. Samtidig har flere haft en streng skolegang, og derfor ser vi, at de faktisk har en høj arbejdsmoral og på nogle områder kan inspirere de danske elever på Campus. De ved, at hvis man vil nå et mål, så skal man selv tage et ansvar,” fortsætter hun.

Sprog frustrerer

Det er dog ikke det samme, som forløbet altid er gnidningsløst:

"Der kan sagtens opstå frustration over, at man er så tilbage på grund af sproget. Hvis man i de andre fag sagtens kan klare sig, men først skal lære det helt basale som at fortælle, hvad man hedder, hvor gammel man er, hvor man bor og sådan noget, så skal der virkelig kløes på. Og der er også nogle, hvor vi ikke “når det”. Derfor har vi også et samarbejde med produktionsskolen og gode kontakter til det lokale erhvervsliv, så man også kan komme videre, selv om man måske har fået sin skolegang afbrudt tidligt, inden man er kommet hertil,” siger Louise Koch Rosén.

”Men målet er naturligvis, at de unge opnår færdigheder til at kunne gennemføre en uddannelse,” fortsætter hun.

“Derfor har vi også et samarbejde med produktionsskolen og gode kontakter til det lokale erhvervsliv, så man også kan komme videre, selv om man måske har fået sin skolegang afbrudt tidligt, inden man er kommet hertil," siger Louise Koch Rosén.

Når eleverne skal begynde i klassen, kortlægges deres niveau i de forskellige fag, så de kan blive matchet rigtigt.

Afhængigt af niveau er der så på forhånd udarbejdet en række sprog- og fagpakker, som de unge kan følge.

I øjeblikket er 15 unge i alderen 16 til 19 år tilknyttet klassen.

Da Lokalavisen er på besøg, er to af pigerne lige returneret til klassen efter at have været til matematik med de danske elever på stedet. Her har de arbejdet med 2.grads-ligninger

"Fordelen ved, at vi er tilknyttet Campus10 (10.-klassecentret, red.) er, at man i forvejen har etableret et klasseløst forløb, hvor eleverne går til og fra. Derfor bliver de unge fra modtageklassen en helt naturlig del af skolen i nogle af fagene, hvor de deltager på lige fod med de danske elever. På den måde gør vi op med tanken om, at det er så tungt, så tungt, og at eleverne i en modtageklasse er for sig selv og bare nogle, man går kigger på. Den største gevinst er for mig at se, at de bliver en del af Frederikssund. Når elever får øje på uddannelsesmuligheder lige om hjørnet, eller vi eksempelvis kan se, at en af vores elever bliver inviteret med hjem af en dansk ven og hans forældre, så er det rigtig rart,” konstaterer Louise Koch Rosén.

Dyana, Enas og Rojima har fremtidsplanerne parat. Står det til dem venter fremtidige karrierer som henholdsvis læge, journalist og det lidt mere udefinerbare 'Business-woman' øverst på ønskesedlen.
Dyana, Enas og Rojima har fremtidsplanerne parat. Står det til dem venter fremtidige karrierer som henholdsvis læge, journalist og det lidt mere udefinerbare 'Business-woman' øverst på ønskesedlen.
Publiceret: 10. Januar 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere