Denne såkaldte 'puljebil' gik op i flammer, under nogle af de mange uroligheder som har været på Heimdalsvej de seneste måneder. Foto: BM
Denne såkaldte 'puljebil' gik op i flammer, under nogle af de mange uroligheder som har været på Heimdalsvej de seneste måneder. Foto: BM
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forstærket indsats mod Heimdalsvejs uromagere

Nordsjællands Politi, Frederikssund Kommune og boligselskaberne styrker nu indsatsen for at dæmme op for den seneste tids uro i Frederikssund

SSP og politi har i en længere periode kørt med forstærket indsats særligt i området omkring Heimdalsvej i Frederikssund.

Men nu er der yderligere tiltag på vej. Politidirektør Jens-Christian Bülow og Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen har sat sig i spidsen i en nyoprettet styregruppe, der skal drøfte og sikre indsatsen i de uroplagede områder i Frederikssund.

”Vi forstærker nu vores samarbejde med politiet og boligselskaberne for at skabe tryghed i de dele af byen, som desværre er udsat eller ind imellem bliver påvirket. Vi skal sikre, at vi har de rette og mest effektive indsatser og løbende kunne justere ind efter udviklingen. Kriminaliteten skal bekæmpes håndfast, og vi skal arbejde målrettet med forebyggelse og de utilpassede unge. Og vi skal i videst muligt omfang have personerne væk fra bandemiljøet,” lyder det fra borgmester John Schmidt Andersen i en pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune. Her understreger han, at kommunens SSP-indsats i forvejen er massiv i blandt andet boligområdet omkring Heimdalsvej.

Frederikssund Kommune har formandskabet for styregruppen, som ud over repræsentanter fra kommune og politi også har repræsentanter fra boligselskabet Rosenvænget og Frederikssund Andels Boligforening (FAB).

mass

Publiceret: 09. Juni 2017 10:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere