Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forsinkede Vinge-indtægter ikke et engangs-tilfælde

Af Jakob Markert
vinge Onsdag efter deadline vedtog byrådet i Frederikssund en spareplan til 100 millioner kroner. Udløst af en forsinket kontrakt med AP Pension.

Selvom de forsinkede indtægter for salg af byggeretter i Vinge er kommet bag på politikerne, så er det ikke første gang, at præcis den situation er opstået.

Faktisk er det tredie år i træk, det sker.

I borgmesterens forord i regnskabet for 2015 står der således:

“Årets resultat udviser et underskud på 167,8 mio. kr. Det skyldes udover de høje anlægsudgifter, at budgetterede indtægter på 201,6 mio. kr. vedrørende salg af byggeretter i forbindelse med kommunens byudviklingsprojekt i Vinge udskydes til efterfølgende år. Korrigeres for denne periodiseringsproblematik fås et overskud på 33,8 mio. kr., hvilket er på niveau med det oprindeligt budgetterede.”

Stort set samme formulering går igen i forordet for regnskabet i 2016, hvor de manglende indtægter for Vinge dog er nede på 95 mio. kr.

Byrådet har altså i perioden 2015-2017 hvert år budgetteret med indtægter fra salg af grunde i Vinge, som senere er blevet forsinket og skubbet til det efterfølgende år.

“Jeg har da spurgt mig selv, hvorfor det tager så lang tid at få indtægterne fra Vinge ind. Vi har hyret nogle gode rådgivere, som vi har stolet på, men nu kan jeg jo bare konstatere, at pengene ikke er kommet til tiden,” siger borgmester John Schmidt Andersen (V), der samtidig vurderer, at med den viden han har nu, så ville han i dag nok ikke gribe budgetteringen af salg af grunde i Vinge an på samme måde.

Publiceret: 21. December 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Bøger
Forsiden netop nu