Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flytning giver V-rokade i byråd

Jette Christensen indtræder i Venstres byrådsgruppe i stedet for Emilie Tang

frederikssund Emilie Tang forfølger sin videre “civile” karriere og fraflytter samtidig Frederikssund kommune, i slutningen af august. Derfor udtræder Emilie af byrådet på mødet den 30. august.

Jette Christensen indtræder den 30. august i Venstres byrådsgruppe, idet hun ved valget i 2013 blev 1. suppleant.

Jette Christensen var også medlem af byrådet for Venstre inden valget i 2013, ligesom Jette er kandidat ved valget til november i år.

Jette Christensen overtager de poster Emilie Tang i dag varetager, så der forventes ingen andre rokeringer i Venstres gruppe, som konsekvens af denne udskiftning.

“Jeg vil gerne takke Emilie for hendes indsats i byrådet igennem de sidste knap fire år. Emilie har været et aktiv for Venstre, og jeg beklager at hun forlader kommunen, men ønsker hende held og lykke med ‘sit nye liv’. Samtidig byder jeg Jette Christensen velkommen tilbage, for at kæmpe videre for det hun brænder for, i byrådsgruppen”, udtaler formand, Mikkel Hessner.

pressemeddelelse

Publiceret: 10. August 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere