Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere indbrud i bil og villaer

Taske med sølvtøj blev efterladt i en villa

Der har i weekendens løb været indbrud flere steder i Frederikssund-området. Det er især gået ud over villaer, men også en enkelt bil.

Fredag mellem klokken 10 og 15 blev der aflistet et vindue i en bagdør på Primulavej. Det er ikke opgjort, om der er stjålet noget.

Lørdag formiddag mellem klokken 9-10 var der indbrud i en bil på Færgelundsvej. Der er knust en siderude til en sølvgrå Fiat Panda, og der er stjålet solbriller og en pung med personlige kort.

På Gyvelvej har der været to indbrud. Begge steder er en skruetrækker blevet benyttet til at bryde et vindue op. I den ene villa har nogen mellem fredag klokken 16 og lørdag klokken 12 fyldt en taske med sølvtøj, men indbrudstyven eller -tyvene er blevet forstyrret i forehavendet, og er stukket af og har efterladt tasken med sølvtøj.

I den anden villa, mellem fredag klokken 14 og søndag kl. 12.50, har man gennemrodet hele huset, men politiet har ikke fået opgjort, om der er stjålet noget.

Publiceret: 19. Juni 2017 10:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere