Foto: Pressebillede.
Foto: Pressebillede.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Festival tilføjer flere store navne: Love Shop og Carl Emil på programmet

Frederikssund Festival lægger hårdt ud med navnene til næste års program

Af Jakob Markert
Det var svært at se, hvordan Frederikssund Festival skulle følge op med navne på samme niveau, efter at de i sidste uge lagde ud med at præsentere C.V. Jørgensen til næste års program. Om det helt er lykkedes, må være op til den enkelte, men man må da i hvert fald sige, at de har hevet flere store navne fra den hjemmelige musikscene op af hatten.

I denne uge er offentliggørelsen af bandet ’Love Shop’ med Jens Unmack i spidsen således blevet efterfulgt af endnu en offentliggørelse af Carl Emil Petersen, der tidligere var en del af det succesrige band ’Ulige numre’. Dermed kommer der til at være navne, der henvender sig til alle aldersgrupper på næste års festival.

I en pressemeddelelse lader det da også til, at Frederikssund Festival selv er godt tilfredse med de hidtidige offentliggørelser:

“Love Shop har igennem en mere end 25 år lang karriere, markeret sig som et af landets bedste og mest medrivende livebands. Derfor er det os en stor glæde, at bandet torsdag d. 2. august 2018 skal præsentere materiale fra deres store bagkatalog, som strækker sig fra debuten ”1990” helt frem til ”Risiko” fra 2017, på en af Danmarks bedste og mest intime festivalscener i Valhal,” skriver de således om Love Shop, ligesom at der i et Facebookopslag bliver sendt rosende ord i Carl Emil Petersens retning:

“Carl Emil Petersen har tidligere henrykket Valhal i Frederikssund med sit band Ulige Numre. Lørdag d. 4. august spiller Carl Emil på Valhal scenen, og vi glæder os til at høre sange fra hans soloalbum “Natradio”, der udkom d. 5. oktober i år.”

I forbindelse med de nu tre offentliggjorte navne, så har Frederikssund Festival også åbnet op for billetsalget for 2018. Så hvis du bare skal opleve enten C.V. Jørgensen, Love Shop, Carl Emil Petersen eller måske dem alle tre, så kan billetterne købes på Ticketmaster.dk.

Der vil løbende blive præsenteret endnu flere navne til festivalen.

Publiceret: 28. November 2017 13:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt