FC Fjordbold fik en perfekt start på 2017 med en sikker 8-3 sejr over Nørrebro. (Foto: Ove Dyrstrøm)
FC Fjordbold fik en perfekt start på 2017 med en sikker 8-3 sejr over Nørrebro. (Foto: Ove Dyrstrøm)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

FC Fjordbold lagde ud med 8-3 sejr

Flot start da Nørrebro blev sat på plads i årets første kamp

FUTSAL. Det var et hævntørstigt FC Fjordbold hold der gik på banen i Prismen på Amager. Holdet ønskede at få spillet nederlaget fra seneste kamp af sig, samt at konsolidere sin plads som nr. 1 i Liga Øst. Missionen lykkedes med en 8-3 sejr, men det blev efter en tæt kamp, der længe var mere spændende end cifrene antyder. FC Fjordbold kom ind til kampen med stor respekt for det stærke Nørrebro hold, som de med besvær kun slog med 1-0 på hjemmebane i sæsonens første kamp. FC Fjordbold stillede op til kampen uden holdets normale anfører Christian Andreasen, også Jacob Lind måtte melde fra på dagen, da han var blevet syg. Det betød af Lars Bonde og Ronni Bing Simonsen tog over på pivotpladserne, hvor de begge gjorde det fremragende.

Kampen var fem minutter gammel da FC Fjordbold kom foran 1-0 ved jubilaren Martin Brosø Hansen, der spillede sin ligakamp nr. 50, og dermed blev den første spiller i klubben som rundede denne milepæl. Nørrebro svarede dog hurtigt igen, da de i løbet af de næste minutter bragte sig foran 2-1, og havde det ikke været for Lasse Gram i FCF-målet, så kunne det være gået endnu være i denne periode af kampen.

Bagud 2-1 tog FCF-trænerne deres timeout, hvor de krævede en mere koncentreret indsats fra holdet. Om det var timeouten eller andre årsager skal være usagt, men Rasmus Gasberg udlignede kort efter til 2-2 efter en fint udført frisparks kombination. Kort inden pausen kom FC Fjordbold igen foran efter en flot omstilling, hvor Pelle Sørensen førte bolden frem ad banen, og efter fint sammenspil med Martin Hansen og Lars Bonde, så kunne Pelle Sørensen trille bolden i mål til pausestillingen 3-2 til FC Fjordbold.

Kort ind i 2.halvleg udlignede Nørrebro til 3-3 efter et forsvarskiks af FC Fjordbold. Reaktionen fra FC Fjordbold var dog yderst positiv, da Rasmus Gasberg kort efter bragte FC Fjordbold foran 4-3, efter en fin assist fra Pelle Sørensen. Fem minutter senere var hurtige Lars Bonde over en returbold, som han sendte i kassen til 5-3. Bare et minut senere lukkede FC Fjordbold endeligt kampen, da Rasmus Gasberg med sit tredje mål øgede til 6-3. Inden kampen blev fløjtet af kunne både Ronni Bing Simonsen og Azad Corlu sparke bolden i mål, så det endte med en sikker 8-3 sejr til FC Fjordbold.

FC Fjordbolds liga-hold har i den kommende weekend fri, da der er landskampspause. Til gengæld skal holdet i Sjællandsserien i aktion, når de møder Jægerspris IK i et spændende lokalopgør i Sjællandsserien. Denne kamp spilles i Blovstrødhallen  på lørdag klokken 15.00.

Liga Øst: FC Fjordbold – Nørrebro 8-3 (3-2). FC Fjordbold: Rasmus Gasberg 3, Martin Brosø Hansen, Pelle Sørensen, Lars Bonde, Ronni Bing Simonsen, Azad Corlu.

Publiceret: 06. Januar 2017 02:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere