Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farlig granat sprængt i luften

En rigtig og dermed farlig granat blev sprængt i luften søndag aften

Jægerspris Klokken 23:11 blev en rigtigt og dermed farlig granat sprængt i luften på stranden i Jægerspris. Det oplyser Nordsjællands Politi i Frederikssund.

Klokken 18:1o fik politiet en anmeldelse fra en lokal kvinde på 42 år, der havde gået en tur på stranden ved Jægerspris. Her havde hun set en genstand, der var omkring 40 centimeter lang, som hun mistænkte for at være en granat. Hun havde taget et billede af den med sin mobil, og det billede sendte hun til politiet, som fik hærens bombe-specialister til at se på det. De konkluderede, at det med stor sandsynlighed var en rigtig granat. De tog ud til stedet og fik undersøgt den nærmere, og her blev det endelig slået fast, at det var en rigtig granat og ikke en øvelsesgranat, som ofte bliver fundet på stranden ved Jægerspris,

Hærens bombe-specialister fik så sprængt granaten i luften nogle timer senere - nemlig klokken 23:11.

Publiceret: 09. Januar 2017 10:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere