Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Er tarmskylning sundt, og er margarine sundere end smør?

To eksperter forklarer, hvad der er fup, og hvad der er fakta

Af Louise A. Poulsen
lap@sondagsavisen.dk

Man er kun sund, hvis ens afføring flyder, og i øvrigt har kroppen bedst af, at man holder sig fra gluten og mælkeprodukter med laktose.

Myter som disse florerer ikke sjældent blandt patienter, har Andreas Munk Petersen og Sofie Ingdam Halkjær måttet sande. De er henholdsvis overlæge ved mave-tarm-afdelingen på Hvidovre Hospital og kandidat i klinisk ernæring og ph.d.-studerende.

“Der florerer så mange myter, og det er ærgerligt, at folk lader sig styre af mærkelige diæter og bruger penge på tvivlsomme kosttilskud, fordi de tror, at det hjælper på noget, som det måske slet ikke har indflydelse på,” siger hun, og Andreas Munk Petersen supplerer:

“Mange vil gøre noget godt for sig selv og søger viden på Google i stedet for at spørge lægen, om det nu er fornuftigt. I yderste konsekvens kan det være skadeligt, hvis en patient skipper sin medicinske behandling, fordi vedkommende tror på, at noget andet hjælper bedre. Så kan patientens tilstand blive forværret. Det støder vi desværre på indimellem.”

Folk ved bedst selv

Som andre læger og eksperter oplever Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen, at eksperternes råd ikke altid vejer tungest.

“Det er vel nærmest en samfundsudvikling, at folk selv ved bedst, og at der er en anti-ekspert-tendens i tiden,” siger Andreas Munk Petersen.

De to, der til daglig færdes på Hvidovre Hospital, besluttede derfor at rydde op i alle de myter, som de hørte fra patienter og læste om i medierne – og besvare alle de spørgsmål, som venner og familie jævnligt kom til dem med. Det er blevet til bogen '100 myter om fordøjelse og kost'.

Kan blive fejlernæret

En af de mest sejlivede myter, de to forfattere er stødt på, handler om, at gluten og laktose er skadeligt.

“Pludselig tænker store befolkningsgrupper, at det skulle være usundt for dem – uden at de har noget belæg for det. Det er meget få mennesker, der har en rigtig laktoseintolerans, og endnu færre har rigtig glutenintolerans,” siger han, og Sofie Ingdam Halkjær supplerer:

“Det kan jo have konsekvenser, hvis man bare udelukker gluten fra kosten. Man går glip af en masse kostfibre, og det kan give dårlig fordøjelse. Kostfibre er også forbundet med vigtige vitaminer og mineraler, så i værste fald kan man blive fejlernæret ved at tage sagen i egen hånd.”

Andreas Munk Petersen opfordrer derfor til at gå til lægen og blive undersøgt, inden man begynder at lægge særlige diæter for sig selv.

“Det er kritisk, hvis man får mangeltilstande eller stopper med at tage medicin, fordi man tror, at man selv ved bedst. Men heldigvis er mange af myterne jo også uskyldige. Det er for eksempel uskadeligt at tage et ingefærshot. Det giver måske endda velvære. Man skal bare ikke tro, at det kan helbrede noget,” understreger han.

Kål giver mere luft i maven

FAKTA

Kål er kendt for at medføre 'larmende lugt', og det er helt

korrekt. Det skyldes, at kål har et højt indhold af fibre, som tarmen har svært ved at nedbryde. Men tarmbakterierne i tyktarmen kan nedbryde nogle af fibrene, og når det sker, danner det gasser. Kål indeholder en stor del svovl, som gør, at kålprutter kan lugte af æg. Der er dog en god nyhed til dem, der elsker kål. Tarmen kan vænne sig til at spise kål, så der med tiden vil dannes mindre luft. Også fibre, kerner, bælgfrugter, porrer, løg og hvidløg kan medføre øget gasproduktion fra tarmen. Det betyder dog ikke, at man skal holde sig fra de fødevarer. Gassen, der dannes i tarmen, er tegn på, at der foregår noget sundt.

Kød er svært at fordøje

FUP

Om maden passerer hurtigt igennem tarmene eller snegler sig af sted, kan have en sammenhæng med, om man har spist meget kød. Men det er ikke kødet i sig selv, der er svært at fordøje og nedsætter tempoet i tarmene. Store bøffer mætter, og det vil typisk få os til at spise mindre grønt – og dermed få færre fibre. I sig selv er de proteiner, som udgør en stor del af kødet, ikke sværere at fordøje end så meget andet, for eksempel fedt og kulhydrater. Det, der er særligt i forhold til fordøjelsen af kød, er, at kroppen bruger mere energi på at fordøje det. Derfor ser vi også kød indgå i vægttabskure.

Andres afføring kan blive din medicin

FAKTA

En transplantation med fæces – afføring – kan bruges til at behandle diarré hos patienter, som har fået antibiotika. Mængden af bakterier – og deres forskelligartethed – er blevet forstyrret hos disse patienter. Det er den også hos en del patienter med irritabel tyktarm, kronisk tarmbetændelse, overvægt, sukkersyge, autisme og dissemineret sklerose, og derfor overvejer lægerne, om man kan bruge transplantation af afføring til at behandle nogle af disse sygdomme. De videnskabelige forsøg er indtil videre begrænsede, men dem, der har været, giver lovende resultater.

Cola hjælper mod dårlig mave

FUP

Et gammelt husmoderråd lyder, at cola kan hjælpe mod diarré. Men der er ikke noget belæg for påstanden. Har man fået svær diarré, er væske godt, og væske, der indeholder den rette mængde og balance af salt og sukker, er endnu bedre. Cola indeholder mere salt og sukker end postevand, men almindeligt vand tilsat den rette mængde salt og sukker (en liter kogt vand til 2-3 spsk. sukker og 0,5 tsk. bordsalt og 0,5 tsk. bagepulver) er endnu bedre, men måske mere kedeligt end en cola. Får man maveonde på en rejse i et land, hvor vandet har en tvivlsom kvalitet, vil en cola, der er fremstillet under gode hygiejniske forhold, være at foretrække.

Stress kan give dårlig mave

FAKTA

Ja, myten er god nok. Står man i lufthavnen og har glemt

sit pas, eller har man været til mundtlig eksamen, kender man det måske. Basalt set er stress skabt til, at kroppen skal berede sig på flugt. Tarmtømning var måske nyttigt, når vores forfædre skulle flygte fra junglens farlige dyr, naturkatastrofer eller en fjendtlig stamme. Selvom der ikke er tale om akut stress med livet som indsats, kan man i moderne tid godt leve i et konstant stressberedskab. Folkesygdommen irritabel tyktarm bliver ofte bedre under ferier og i fritiden, medmindre det er her, patientens stress har sit udgangspunkt. Så ja, den mentale tilstand kan påvirke tarmsystemet.

Hvidløg forebygger forkølelse

FUP

Der findes stoffer i hvidløg, som formodes at have en helbredende effekt. Den er dog mest kendt fra laboratorieforsøg, hvor stoffet bruges i groteske mængder, som for eksempel ville svare til, at et menneske skulle spise 500 hvidløg om dagen for at få den effekt. I almindelige doser udebliver de sundhedsfremmende effekter. Den største effekt må være, at en kraftig hvidløgsånde vil holde andre personer væk, så de ikke smitter en med den virus, der giver forkølelse.

Man bliver afhængig af sukker

FUP

Vores smagsløg er ondsindet indrettet, sådan at vingummibamser og flødeskumskager for manges vedkommende smager bedre end selleribøffer og broccoli. I gammel tid havde mennesket mere brug for at fylde sig med energitætte ting end det modsatte. Men når der er en overflod af det, vi kan lide, så kommer straffen – for eksempel i form af fedme. Der er ikke tale om en fysisk afhængighed af sukker, som man kan have af alkohol, nikotin og heroin, men mere en psykisk afhængighed. Forsøg med rotter, der blev tilvænnet en meget sukkerholdig føde, viste dog, at de kunne få en slags abstinenser, når de ikke fik den daglige dosis sukker. Den afhængighed har man ikke kunnet påvise hos mennesker.

Afføring, der flyder, er

sundest

FUP

Mange steder kan man læse, at det er et godt tegn på en sund krop, hvis afføring flyder frem for at synke til bunds i toiletkummen. Jo mere kompakt afføringen er, jo større sandsynlighed er der for, at den vil synke. Og jo sværere har det sandsynligvis været at komme af med den. Hvis man periodevis har forstoppelse, kan det blandt andet øge risikoen for mave-tarm-kræft. Men det er mere kompliceret end som så. Om afføringen synker eller flyder, er ikke så vigtigt. Vigtigere er det at kigge på konsistens og farve – afføringen må over længere tid hverken være for hård eller for vandig, og farven bør ikke ændre sig til hverken sort eller lys. Derudover skal man holde øje med, at der ikke er blod i afføringen – og om der er symptomer som pludseligt vægttab eller mavesmerter.

Margarine er sundere end smør

FAKTA

Der er betydeligt flere mættede fedtsyrer i smør, end der er i margarine, og de mættede fedtsyrer betragtes som mere usunde. I margarinen er antallet af flerumættede og umættede fedtsyrer, som ikke er så usunde som de mættede, højere end i smør. Dog fremstilles margarinen under høje temperaturer for at gøre den fast, og det kan forvandle umættede fedtsyrer til farlige transfedtsyrer. Alligevel har margarinen overordnet set udkonkurreret smørret, når det gælder sundhed. Når det gælder stegning, bliver margarine dog udkonkurreret af mange typer planteolier, der ikke har lige så mange transfedtsyrer.

Tarmskylning er sundt

FUP

Der findes masser af klinikker, der tilbyder tarmskylning. Skylningerne påstås at kunne hjælpe på ubalancer i kroppen, for eksempel dårlig fordøjelse, oppustethed, dårlig tarmflora, nedsat immunforsvar, træthed, smerter og en masse andet. Desværre er der ikke videnskabelige beviser for, at en sådan 'indvendig hovedrengøring' kan hjælpe. Tarmskylninger har ikke nogen dokumenterede fordele, men kan tværtimod give ubehagelige bivirkninger, for eksempel kvalme, diarré, kramper, infektioner og dehydrering. Kun ved kronisk forstoppelse kan tarmskylning eventuelt være på sin plads, hvis andre midler ikke hjælper.

Publiceret: 15. April 2018 01:12
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Bøger
Forsiden netop nu