Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det kreative julemarked

Frederikssund Traditionen tro holder Form & Farv igen julemarked med arbejdende værksteder i de hyggelige lokaler i Langes Magasin i Frederikssund.

Det foregår på første sal, hvor de rå træbjælker har fået selskab af nissepigerne fra Form & Farv og deres gæster, som indtager magasinet, hvor de vil fremstille og sælge unika kunsthåndværk.

Form & Farv udstiller små malerier, kunstkort og andre finurligheder til julen. Tove nålefilter sine sjove nisser, Petronella kommer med sine fade, skåle og vaser i glas, Hanne har engle og nisser i keramik og Vibeke har foldet smykker i japansk papir.

I år er der ydermere besøg af tre kunsthåndværkere, som gæsteudstiller: Jenny Bonne, som laver jakker og sjaler i nano- og maskinfilt, Grethe Lottrup, som laver silketørklæder i en spændende teknik, hvor aftrykket af blade fra forskellige planter danner mønstre og Hanne Højvælde med sine frække, filtede troldemænd og –damer.

Alle har lavet nye ting, så der vil være et stort udbud for enhver smag og rig mulighed for at få julegaver i hus eller forkæle sig selv med en før-julegave. Så kom ned og mærk julehyggen på første sal, få en snak og en kop kaffe og hent lidt inspiration og juleglæde.

Desuden vil andre medlemmer fra Form&Farv arrangere en mindre maleriudstilling i stuetagen.

Der er åbent: Torsdag d. 7. dec. kl. 11-16, fredag d. 8. dec. kl. 11-16 og lørdag d. 9. dec. kl. 11-16.

Publiceret: 01. December 2017 11:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund