Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT:Svært at trænge igennem

Jørgen Bech, Byrådsmedlem (V)

Socialdemokraterne skriver i fineste Trump stil “Fake news”. F.eks. om at udgifterne er løbet løbsk, så man er nødt til at “sætte idrætsbyen på pause for at få flere penge til velfærd”.

Faktacheck: Deres forslag flytter en budgetpost på 14 mio. fra eet år til et andet år. Det giver på ingen måde rum til øgede driftsudgifter til velfærd. Kommunen må i øvrigt slet ikke øge driftsbudgettet pga. udgiftsloftet. Det ved socialdemokraterne. Alligevel lover de at ansætte flere i kommunen.

Faktacheck: Svømmehallen, som de ellers kunne have været en positiv del af, kommer til at stå færdig uden parkeringsanlæg, hvis man fulgte deres forslag. Det er næppe klogt.

Socialdemokraterne påstår at Venstre vil sælge hele Kalvøen for bl.a. at bygge 15 etagers højhuse. De har endda oprettet en facebook “ Bevar Kalvøen”:

Faktacheck: Det samlede byråd inklusive Socialdemokratiet besluttede i marts måned, at få udarbejdet en helhedsplan for Kalvøen. Det skyldes, at Vikingerne søger om at få idrætsområdet. Alt andet er valgkamp-spin eller spekulationer.

Kommunen er ikke på vej i “luksusfælden”.

Faktacheck: Kommunen har en fin økonomisk likviditet, også selv om prognosen viser, at vi kortvarigt i 2021 “kun” har 100 mio. kr. i kassen. I socialdemokratiets egen borgmestertid var det aldrig ikke et problem, selv når likviditeten kom langt under de 100 mio. kr.

Faktacheck: Venstre står helt bag den nuværende skolestruktur, som den er. Alle vores skoler har brug for konsolidering og ro, og har ikke brug for skræmmepolitik. Fjordlandsskolens tre matrikler sikrer forankring i et tyndt befolket område. I Venstre forventer vi at broen vil øge indbyggertallet i området.

Så mange falske påstande flyver omkring. Jeg vil opfordre borgerne til at få faktachecket, hver gang de hører en historie om Venstre fra Socialdemokratiet. Der vil nok komme flere.

Publiceret: 06. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt