Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstre vil ikke sætte skatten op

Jørgen Bech (V)

kandidat til KV17

Venstre og samarbejdspartierne (minus socialdemokraterne) har i år nedsat personskatten til 25,3 procent.

Indtægterne i kommunen er steget væsentligt og stiger fortsat. Vi har nu givet skatten et lille nøk nedad. Det er et stærkt signal om retningen. Fremskrivningen viser, at skatteindtægterne stiger med næsten 400 millioner kroner i 2021.

Nedsættelsen gør Frederikssund Kommune lidt mere attraktiv for tilflyttere i forhold andre kommuner. Dermed skabes flere sunde indtægter til kommunen, som så kan bruges til velfærdsopgaver.

Sidste år afviklede vi (minus socialdemokraterne) særskatten på erhverv. Et konkret udviklingstiltag, der har haft afgørende betydning for kommunens erhvervsvenlighed.

Nu er vi p.t. placeret som den tredjemest erhvervsvenlige kommune i Danmark. Den placering skal fastholdes.

Med placeringen får flere virksomheder nemlig øje på Frederikssund Kommune. Vi bliver et godt sted for flere lokale jobs.

Flere iværksættere får også øje på os som et godt sted at begynde. Selv meget store virksomheder startede i det små. Når man ønsker at udvikle en kommune, er det afgørende med erhvervsvenlighed.

En kommune, der ikke udvikles, afvikles. Det vil vi ikke risikere. Derfor er udvikling svaret, men i respekt for det eksisterende.

I Venstre vil vi ha' flere indbyggere overalt i kommunen. Flere til at bidrage, flere børn til vores skoler og mere optimisme.

Andre vil sætte skatten op. Det ligger der konkrete forslag om.

Socialdemokraterne nægter at sætte skatten bare en lille smule ned og har heller ikke villet være med til at fjerne erhvervsskatten. Dermed sår de berettiget tvivl om en fortsat udviklingslinje og erhvervsvenlighed. Det går ikke. Vi risikerer at miste vores attraktion som tilflytterkommune.

Socialdemokraterne siger, at de “for nærværende fastholder skatteprocenten på de 25,4”, men er denne noget usædvanlige formulering valgt for at skabe et smuthul for en skatteforhøjelse? Vil de garantere, at skattestoppet fastholdes i Frederikssund Kommune?

Publiceret: 08. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”