Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Valg til Ældrerådet

Søren Holmgaard,nyt medlem af Ældrerådet

I sidste nummer af Lokalavisen havde Johnny Skøder Byhøjen 148 behov for at lufte sin uvidenhed om Ældrerådet.

Hans læserbrev kunne have været meget morsomt, hvis der blot havde været et gran af sandhed i indholdet, og forsøget på at gøre andre til grin ændrer ikke på denne kendsgerning.

Hvis Johnny Skøder havde fulgt bare lidt med i blandt andet Lokalavisen eller på Ældrerådets hjemmeside, kunne han have forberedt sig på forhånd og være mødt velforberedt op på valgstedet. Det er der heldigvis mange andre, der har kunnet finde ud af, således har hjemmesiden passeret 160.000 besøg.

Han kunne her have fået oplyst, at der var 16 kandidater og ikke 12, at rådet ikke er partipolitisk og derfor ikke har partilister.

Der var ikke kandidater til stede på det valgsted, hvor Johnny Skøder skulle have stemt, så det var synd, at han i stedet generede de valgtilforordnede med sit vås.

Ved at undlade at stemme, har han som minimum sat sig udenfor indflydelse og af samme grund kan hans kritik ikke tages alvorligt.

Han burde til gengæld glæde sig over, at der er medlemmer af Ældrerådet der påtager sig arbejdet med at tale de ældres sag.

Publiceret: 06. December 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund