Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Trygheden lider et knæk

Af Marlene Harpsøe, folketingsmedlem, valgt i Nordsjælland for Dansk Folkeparti

Det er endnu ikke afgjort, om Nordsjællands Politi vil sløjfe Frederikssund og Helsingør politistationer som udrykningssteder. Jeg knokler til det sidste for, at politiet kommer på bedre tanker. Jeg har stillet mere end 30 skriftlige spørgsmål til justitsministeren. Og både borgmesteren i Frederikssund og Helsingør har ligeledes været særdeles aktive for at værne om vores lokale tryghed.

Torsdag d. 25. januar var borgmestrene til møde med Folketingets Retsudvalg, hvor jeg også selv deltog. Borgmestrene har mange gode argumenter for, hvordan en omstrukturering blandt andet giver politiet en længere responstid.

Jeg mener, at trygheden lider et alvorligt knæk, hvis politiets forslag bliver vedtaget.

Mange af de spørgsmål, som jeg har stillet justitsministeren, har han ikke svaret konkret på. Jeg bryder mig ikke om al den hemmelighedskræmmeri. Derfor har jeg nu stillet nye spørgsmål til justitsministeren, som han skal besvare mundtligt i Folketingssalen. Jeg ser meget frem til at høre hans svar.

Vi har brug for, at politiet rykker hurtigt ud - ikke kun i de større byer, men også i yderområder som Frederikssund og Helsingør.

Publiceret: 30. Januar 2018 11:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund