Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Konflikter på havnen

Bruno Nielsen

Sydkajen 12

Fmd. Ejerforeningen Kajhusene

Når man læser lokalavisen fra 31. oktober vedrørende den valgdebat, der var i Sillebroen, undrer det mig, når formanden for teknisk udvalg Tina Tving Stauning (TTS) ifølge avisen udtaler i forbindelse med boligbyggeri på Kalvøen:

“Jeg frygter, det vil gå med Kalvøen som med havnen, hvor man har et ønske om at skabe liv, men hvor det skaber konflikter.”

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad TTS mener med det. Hvad er det for et liv du/i som politikere prøver at skabe på havnen, og ikke mindst hvad er det for konflikter, der har været?

Jeg har boet her fra starten og har været formand de sidste fem år og har hverken oplevet ,at man har prøvet at skabe 'liv', eller der har været konflikter

Hvis det er det nye projekt Havnebad, TTS tænker på, så kan det vel ikke undre nogle, at vi som nærmeste naboer til havnebadet har en mening om projektet, da det er os, der der skal leve med de problemer, som et havnebad kan give.

To gange har undertegnede på foreningens vegne kontaktet teknisk forvaltning for at høre om projektet, begge gange er vi blevet afvist med begrundelse om, at vi kunne gøre vores indflydelse gældende i forbindelse med den lokalplan, der skulle udarbejdes i forbindelsemed havnebadet.

Nu kan vi så læse i konkurrencematerialet, at det slet ikke er sikkert, der skal udarbejdes en ny lokalplan, samtidig med at vi kan læse, at der har været holdt møder med alle de foreninger, der kunne tænke sig at blive brugere af det nye havnebad.

Undertegnede skrev så til borgmesteren, da vi ikke syntes, det var særlig demokratisk, at vi som beboere blev holdt uden for indflydelse. Det hjalp, for to dage efter brevet blev vi inviteret til møde med kulturchefen, hvor vi kunne fremkomme med de problemer, vi mener et kommende havnebad vil give - blandt andet parkeringsproblemer, hvor man forventer at brugerne af havnebadet kommer på cykel, samt det med, at havnebadet skal være døgnåbent, hvor vi her på havnen frygter, at man flytter problemerne fra Marbækstranden ned til os med en masse unge mennesker og fuld knald på musikken.

Så hvis det det, TTS mener er 'konflikter', så ja, men det var nok konflikter, der kunne være løst, hvis ellers den forvaltning, som Tina Tving Stauning er formand for, havde været lidt lydhøre over for de problemer, vi mener, et kommende havnebad vil give.

Publiceret: 09. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt