Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fuld damp på Kalvøens Vikinger

Søren Weimann, kandidat til KV17 for Radikale Venstre, Elmegårdsvej 1A, 3630 Jægerspris

Når Kalvøen har hørt det sidste dommerfløjt og sporten er rykket i Ådalen, så har vi en langt større Kalvø end i dag, og en masse muligheder.

Radikale Venstre mener, at vi skal have en undersøgelse af mulighederne. Derefter kan vi lave en plan, hvor borgere, politikere og aktive på Kalvøen spørger hinanden, hvordan Kalvøen bliver bedst. Derfor vil Radikale Venstre ikke udelukke muligheder på forhånd.

Personligt har jeg en lille drøm om en Kalvø, hvor vikingerne sætter dagsorden. Vikingerne er et kæmpe aktiv som vi skal bygge videre på. Derfor ser jeg gerne en hel Kalvø, der bliver en vikingeboplads med vikingespil, vikingepark, Festival med vikingepræg… og måske vikingeboliger til nutidens Frederikssundere.

Jeg så jeg gerne et par byggerier med lejligheder i Kalvøens østkant, der er opført i en moderne udgave af vikingernes langhuse, og en park på det resterende fordboldområde. Parken kan bygges op med vikingerne som et gennemstrømmende tema og give vikingespillet mulighed for at udvide aktiviteterne.

Nogle mener, at boliger medfører krav om ro og fred og en forestilling, at man har retten til hele området. Dertil er der kun at sige, at sige ”nej”. Flytter man ind på vikingebopladsen, så flytter man ind i et område med offentlig adgang og aktiviteter som lydmæssigt måske endda overstiger det vi kender i dag, når vikingeslag og festival-bølger går højest.

Socialdemokraterne mener, at boliger er en trussel mod vikingerne.

Sandheden er, at det ved vi ikke. Det er derfor vi skal undersøge mulighederne, før vi udelukker noget.

Jeg ved ikke om jordbund eller reguleringer gør boliger mulige.

Men vi bør undersøge det, før vi udelukker noget.

Hvis det viser sig, at boliger lægger begrænsninger på Vikingespillet og Frederikssund Festivalen, så bliver der ingen boliger med min støtte.

Men vi skal undersøge mulighederne.

Publiceret: 14. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt