Hans Andersen
Hans Andersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et sundhedshus i verdensklasse

Hans Andersen, MF, Byrådskandidat for Venstre

Venstre vil sætte turbo på etableringen af et sundhedshus på Frederikssund Hospital. Et sundhedshus som kan være det nære sundhedstilbud i fremtiden. Alt det som ikke er svært skal være nært.

Vi skal fastholde regionen på at der skal være et reelt akuttilbud i Frederikssund Kommune og det må ikke i det stille forringes.

I dag har vi vores rehabiliteringsafdeling på Frederikssund Hospital og i et sundhedshus skal vi tilbyde mere sundhedsforebyggelse, såsom rygestop og sundhedstilbud til vores borgere med kroniske lidelser som KOL og type 2 diabetes.

Vi skal også etablere akut- eller aflastningspladser. Det skal være et godt og reelt alternativ til især ældre borgere, som ikke har behov for en højt specialiseret behandling på et superhospital.

Jeg tror at flere mennesker i fremtiden vil ønske et hospicetilbud, når livet er på vej mod sin afslutning. Et hospice kunne etableres ved siden et sundhedshus og Diakonissestiftelsen eller andre skal inviteres til at være med.

Private sundhedsaktører skal også inviteres til at være med. Det kunne være øjenlæger, tandlæger og almen praktiserende læger.

Så vi skal i gang med et få etableret et sundhedshus i verdensklasse i tæt samarbejde med flest mulige sundhedsaktører til glæde for borgerne i Frederikssund Kommune.

Publiceret: 13. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt