Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: De magiske 100 dage

Af Inge Messerschmidt,

Græse Mølle 4

3600 Frederikssund.

Formand Dansk Folkeparti

Frederikssund

D. 22.juni er det 100 dage siden, jeg blev valgt til ny formand af bestyrelsen i Dansk Folkeparti Frederikssund. Jeg gik til valg på mere synlighed, mere åbenhed, aktiviteter for medlemmerne osv. Er der så sket noget på de 100 dage?

Det er en bestyrelse med et stort engagement, og det har virkelig gjort en forskel. Vi har sendt et længe ønsket nyhedsbrev ud til medlemmerne. Her i løbet af foråret har vi været på gaden i Frederikssund og Slangerup.

Vi var med ved Blå Nat i Jægerspris. Og vi var med ved sommerfesten i Bløden. Vi har fået oprettet en facebookside, hvor der allerede er 274 medlemmer. Vi har afholdt et arrangement, hvor vi havde besøg af Peter Kofod Poulsen, der er Dansk Folkepartis retsordfører.

Der er planlagt lignende arrangement til september med Martin Henriksen, der er vores integrationsordfører samt med Morten Messer- schmidt til maj 2018.

Derudover kan nævnes det fantastiske grundlovsmøde, vi holdt på Kalvøen med ca 160 tilhørere.

Lige efter Generalforsamlingen mistede vi fire medlemmer, men efterfølgende har vi fået flere nye medlemmer, så det er meget positivt.

Jeg ved godt, at omvæltningen fra en ret lukket lokalforening til en lokalforening, hvor medlemmerne begynder at føle vi alle er en del af Dansk Folkeparti, uanset om man er aktiv eller ej, tager tid. Men jeg fornemmer allerede nu, at der er hul igennem, så vi er på rette vej.

Publiceret: 29. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere