Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: De konservative tager ansvar for fællesskabet

Ole Søbæk, Borgmesterkandidat (C)

At være konservativ er at tage et personligt ansvar for mere end blot sig selv. At tage ansvar for fællesskaberne. Ansvar for familien, vennerne og der hvor vi bor. Det frivillige fællesskab omkring vores institutioner og i foreningslivet. Og det ansvar vi har for hinanden, hvis nogen har brug for en hjælpende hånd.

Familien og de nære fællesskaber

At være konservativ er at tage et personligt ansvar for mere end sig selv. Derfor vil vi styrke familierne og de nære fællesskaber, og styrke indsatsen for at alle kan være en del af fællesskabet. Vi kan alle gøre mere for, at socialt udsatte, psykisk syge og ensomme også er med i fællesskabet.

Styrk de frivillige fællesskaber

I kulturlivet og foreningerne mødes vi på tværs af alder og geo¬grafi, og skaber fællesskab om det der interesserer os og giver os energi. Vi vil styrke for¬eningslivet og gøre det let at gøre en forskel for andre. Vi vil styrke fællesskaberne omkring vores daginstitutioner, skoler og ældrecentre, hvor vi som ung, gammel, forælder, frivillig eller pårørende, alle kan være med til at skabe en dejlig dag for de mindste, en spændende skoledag for eleverne og en god hverdag for vores ældre.

Vi er alle en del af noget større

Vi er alle en del en stor kommune med mange forskellige byer og kvaliteter. Vi har masser at være stolt af, og selvom kommunen er stor, skal fællesskabet ikke føles langt væk. Derfor skal vi styrke de mange små fællesskaber, og på mange forskellige måder udvikle de særlige kvaliteter der er ved at bo både i byen og på landet. Vi kan sagtens være forskellige og samtidig have et stærkt fællesskab. Uanset hvor du bor, skal du opleve at være en del af fællesskabet Frederikssund kommune.

Publiceret: 04. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”