Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bedre velfærd før projekter og skattelettelser

Tina Tving Stauning (S)

kandidat til KV17

Jeg læser mange læserbreve og facebook-opslag om Idrætsby, Vinge og broen, men det, der betyder allermest uanset hvor man bor, er tryghed og velfærden.

Bedre velfærd, gode job, tryghed og en sund økonomi er socialdemokratisk hjerteblod. Lige muligheder for alle og ikke kun tilkøbsydelser for de få. Det kræver uddannelse og job samt en sund og ansvarlig økonomi og ikke blot symbolske skattelettelser. Prioriteringer, udvikling og samarbejde med borgere, ansatte, andre politikere, uddannelsessteder, erhvervslivet og mange andre er nødvendig.

Vi har brug for meget mere fokus på de små børn mellem nul og seks år. Mere fokus på tidlig og den rette hjælp og indsats. Flere pædagoger i daginstitutionerne og flere voksne, der passer på og underviser vores børn i en folkeskole, hvor der også skal være trivsel for de 15 procent, der ikke trives samt tilbud til alle.

Vi skal sikre, at der er lokale idræts- og kultursteder samt nok plejepladser til ældre og syge. For at få en anstændig nærhed, pleje og omsorg for alle, som har brug for det, er vi nødt til at omlægge og øge antallet af fastansat personale på vores plejehjem.

Der skal bedre forhold for psykisk sårbare samt handicappede. Fokus på det enkelte menneskets styrker og behov. Bedre vilkår for frivillige og mere plads på Frivillighedsstedet og sidst, men ikke mindst, flere billige og velegnet handicap- og ældreboliger.

Frederikssund Kommune er og skal være vores kommune. For alle. Det vil jeg kæmpe for.

Publiceret: 08. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”