Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT : Unfair valgdebat

Kirsten Folke (EL)

Hvor er det udfordrende at være politisk aktiv under en valgkamp her i Frederikssund Kommune.

Dette med 'først til mølle'-princip er utrolig egoistisk, synes jeg. Plakatophæng viser i den grad, hvem der har flest ressourcer. Vi i Enhedslisten tog notits af vejrudsigten og ventede til mandag/tirsdag med det resultat, at de fleste lygtepæle var besat. Det ser forfærdeligt ud nu mange steder, og plakaterne er ofte ulovligt opsat.

Jeg håber virkelig ikke, at disse plakater/hoveder flytter mange stemmer!

TV2's valgudsendelse i Sillebroen 26/10 var ren manipulation.

For det første blev Alternativet, Radikale og Ny Borgerlige udelukket!

Hvordan kunne de andre partier acceptere dette (inkl. Ø)?

Dernæst var det TV2, der havde udstukket indhold. Hvorfor skulle de Konservative med én plads i byrådet have så megen taletid?? Hvorfor blev det mest et spørgsmål om, hvem der skal være borgmester? Hvorfor blev andre emner så som bibliotek, naturbeskyttelse, højvandslukke og betalingsbroen for eksempel ikke nævnt?

Jeg var til stede og oplevede, at det kun var at opfylde TV2's borgerlige koncept.

Nu skal vi i Enhedslisten ud med vores valgfolder i brevkasser. Mere informativt end en plakat i lygtepælen. Vi fokuserer ikke så meget på personen som på indhold af vores politik. Håber de bliver taget godt imod. Vi når slet ikke alle husstande, men besvarer gerne spørgsmål ved henvendelse.

Publiceret: 07. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Kandidater præsenterer “børnealliance”
Kandidater præsenterer “børnealliance”