De er hurtige i Frederikssund Kommune, når det drejser sig om byggesager. Foto: Birgitte Masson
De er hurtige i Frederikssund Kommune, når det drejser sig om byggesager. Foto: Birgitte Masson
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De er hurtige i kommunen

Sagsbehandlerne i Frederikssund Kommune til byggesager er nogle af de hurtigste i Danmark

På Frederikssund Kommunes administrationscenter i Slangerup sidder nogle af Danmarks hurtigste byggesagsbehandlere. En helt ny statistik fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser nemlig, at Frederikssund Kommunes gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid ligger på 16 dage. Det giver kommunen en flot placering som nr. 2 i Danmark. Landsgennemsnittet er på 65 dage.

“I byggesagsafdelingen arbejder vi med, at sagerne ikke skal skifte hænder for mange gange, og vi straksbehandler rigtig mange sager. Alle sagsbehandlerne er superengagerede i at yde en god og hurtig service,” siger Jonas Roest Petersen, der er teamleder i byggesagsafdelingen ifølge en pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune.

“Det er desuden politisk prioriteret, at erhvervssager skal komme først. Flere og flere virksomheder er også begyndt at tage en dialog med os på forhånd, så byggeprojekter og –ideer kan blive tilpasset inden ansøgningen indsendes. Dermed undgår vi for mange ting, der skal afklares senere i processen. Vi forsøger at løse udfordringer på tværs i organisationen hurtigt, og dermed er alle inden for det tekniske område med til at fremme en hurtig sagsbehandling,” fastslår Jonas Roest Petersen.

Stor spredning

I den netop offentliggjorte statistik kan man se, at der er stor forskel på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i antal kalenderdage fra kommune til kommune. Der er 146 kalenderdage i forskel mellem den hurtigste kommune, der er Assens med fem dage til den langsomste kommune Ringsted med 151 dage.

Publiceret: 11. Juli 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!