Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byfest i krise: Må sælge udstyr for at betale regninger

Jægersprisfesten er tvunget i knæ af dalende deltager-antal og omsætning

En 51 år gammel Jægerspris-begivenhed kan meget vel være blevet afviklet for sidste gang.

Et dalende antal gæster har givet et så stort fald i omsætningen ved Jægersprisfesten, at det bliver svært at få stablet festen på benene i 2018:

“Vi overvejede allerede sidste år, om vi skulle stoppe, men blev enige om, at det kunne da ikke gå dårligt igen i år. Men det kunne det så, og jeg kan ikke se, hvordan det skal lykkes at fortsætte. Et godt eksempel: Tidligere kunne vi sælge 10-12.000 liter øl. I år har vi vel solgt 2.000 liter. En stor del af indtægterne kommer fra salget af drikkevarer, så det er noget, der kan mærkes,” siger bestyrelsesmedlem John Simonsen, der i 31 år har været med til at arrangere og afvikle Jægersprisfesten.

Det er især vejret, der får skylden for de seneste fem års tilbagegang.

“Opbakningen fra sponsorerne er stort set uforandret. Men det er publikum, vi skal leve af, og det har virkeligt kunnet mærkes, at der kommer færre. Selv om vi i år havde skåret kraftigt ned på musikken, så har det ikke været nok til at opveje, at der er kommet færre mennesker,” siger John Simonsen.

Han forventer dog ikke, at foreningen bag festen kommer ud af året med røde tal:

“Men vi er nødt til at sælge ud af vores udstyr som scenen for at kunne betale regningerne.,” siger han til Lokalavisen.

Publiceret: 10. August 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt