budget Sparekniven kommer til at skære dybt hos kommunens skoler. Byrådets forslag om at gå fra det vejledende antal skoletimer for børnene og ned til minimumstallet kommer til at betyde afskedigelser af lærere.
"Jeg er rigtig ærgerlig over, at der er planer om at gå fra det vejledende timetal til minimumstimetallet. Det betyder, at eleverne vil miste undervisning og dermed lære mindre. Og det er meget uheldigt," siger skoleleder Lars Kristensen fra Marbækskolen i Skibby.
Besparelserne vil på Marbækskolen også få konsekvenser for personalet, hvor Lars Kristensen oplyser, at op til tre lærerstillinger vil blive nedlagt.
"Det er den personalemæsssige side af det. Derudover er det især i indskolingen, at vi kommer til at mærke besparelserne. I børnehaveklassen kommer vi til at gå fra 25 timer ugentligt til 20 timer. Også 1. og 2. klasse vil opleve at gå ned i timer - fra 25 timer til 23 timer. Særligt i børnehaveklasserne, vil det gå ud over arbejdet med at gøre børnene læseparate og klar til at gå i skole," siger Lars Kristensen.
Han peger desuden på, at de planlagte besparelser på SFO-området, som vil betyde flere børn pr. pædagog, også vil få negativ betydning for samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne i indskolingen.
"Det vil betyde, at pædagogerne ikke skal være med, eller være meget mindre med. Og det er ellers noget, vi har satset meget på at få udviklet. Det samarbejde giver en helhed i børnene hverdag, hvor man går ind og sambejder om både formiddags og eftermiddagsaktiviteter og elevernes sociale trivsel," siger Lars Kristensen.
Også på Åbjergskolen i Frederikssund vil de nuværende forslag til besparelser betyde afskedigelser.
"Vi tygger stadig spareforslagene igennem, men jeg kan sige, at hvis vi går fra det vejledende timetal til minimumstimetallet, så betyder det, at vi må skære i stillinger," siger skoleleder Flemming West Clausen, som endnu ikke kan sætte tal på, hvor mange lærere der vil miste jobbet.
Flemming West Clausen udtrykker også bekymring for, hvilke konsekvenser det vil få for indskolingen, hvis de nuværende spareforslag bliver vedtaget.
"Hvis man holder fast ved, at minimumstimetallet også skal gælde for indskolingen, så kan jeg da alvorligt frygte for samarbejdet mellem SFO og skole. Det er et område, vi har kæmpet voldsomt med i mange år, og som vi har meget glæde og gavn af. Men det samarbejde kører i forvejen på en form for minimum, og hvis børnene skal være i SFO fra klokken 12, fordi vi kører efter minimumstimetal i skolen, så kan man da frygte, at samarbejdet ikke bliver så bredt, som vi kunne tænke os. Og det er en effekt jeg godt kan være bange for."
På Åbjergskolen er der ca. 70 elever i specialklasser, og Flemming West Clausen frygter, at netop denne gruppe elever kan blive ramt af besparelser.
"Det er børn med generelle indlæringsvanskeligheder, og hvis det er dér, man går ind skærer og dermed forringer deres vilkår, så bliver muligheden for skabe noget godt til dem ikke bedre," siger skolelederen, som torsdag aften sammen med resten af kommunens skoler vil få en uddybning af spareforslagene ved et møde med kommunen.
Publiceret: 16. September 2010 03:00
Haldor Topsøe repræsenterede et helt ekstraordinært fremsyn og udsyn, og derfor står han også tilbage som et fantastisk forbillede for dansk...
22-05-13 | Læs hele artiklen
"Det er uendeligt trist, at Haldor Topsøe er gået bort inden den helt store fejring, som han havde fortjent at blive fyldet med, og som var...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Frederikssund en gruppe fægtende, hil-råbende og kutteklædte unger fra Frederikssund kan se frem til, at de i sensommeren bliver stjerne for en dag,...
22-05-13 | Læs hele artiklen
MOTORSPORT Nicolai Sylvest var i fredags på Sturup Raceway ved Malmø for at teste sin nye Formel 3-racer - den bil, som han i år skal køre efter, at...
22-05-13 | Læs hele artiklen
billard Slangerup Billard Klub har for første gang i klubbens historie nu fået en danmarksmester. Det skete, da Rene Jensen i Kolding og spillede...
21-05-13 | Læs hele artiklen
FODBOLD Slangerups bedste seniorhold i Serie 3 hentede tre nemme point i pinsen, idet modstanderne fra Gundsølille har trukket deres hold, dermed...
21-05-13 | Læs hele artiklen
kyndby huse Søren Koch hilser hjerteligt og viser ind i sit hjem i Kyndby Huse. Det er bogstavelig talt et hjem med klaver – men også meget mere....
21-05-13 | Læs hele artiklen
Frederikssund Der er 1.000 arbejdspladser færre i Frederikssund Kommune, end da det gik allerbedst i sidste halvdel af “nullerne.”Men noget tyder på, at de lokale virksomheder nu...
21-05-13 | Læs hele artiklen
KAMPSPORT. Frederikssund Taekwondo Klubs Elite-team er Danmarks bedste, det beviste deltagerne, da de stillede op til det internationale stævne i den ...
21-05-13 | Læs hele artiklen
Få dage før sin 100 års fødselsdag, er manden bag Frederikssunds største arbejdsplads, Haldor Topsøe, afgået ved døden.Det sker få uger efter, han...
20-05-13 | Læs hele artiklen
FODBOLD. Endelig blev Frederikssund IK’s trofaste hjemmepublikum belønnet med en sejr, den første i forårets kampe, mens holdet derimod har...
20-05-13 | Læs hele artiklen