Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bizart uheld: Bil blev ramt af flyvende festival lokum

Af Birgitte Masson

Mangt og meget kan forårsage ulykker i trafikken. Dog hører det til sjældenhederne, at man kører galt på grund af et festival lokum.

Ikke desto mindre var det, hvad der skete efter rundkørslen ved Frederikssundsvej og Ågade torsdag morgen klokken 07.50.

Her havde chaufføren tilsyneladende ikke været grundig nok med, at fastgøre det festival lokum som stod på hans ladbil.

For kort efter rundkørslen blev den bagved kørende bil ramt af det flyvende lokum. Bag rattet sad en 53-årig mand. Han slap med forskrækkelsen, men bilen derimod blev totaltskadet ved uheldet.

Nu skal politiet vurdere, om føreren af ladvognen kan se frem til en sigtelse for manglende fastgørelse af læs. Det oplyser Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

Publiceret: 09. Juni 2017 11:42
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere