Der er gang i bilvaskene, ikke mindst fordi der er kommet flere biler på vejene. Foto: Cirkle K

Der er gang i bilvaskene, ikke mindst fordi der er kommet flere biler på vejene. Foto: Cirkle K

Større brug af vaskehaller

Antallet af bilvaske toppede sidste år med næsten 10 mio.

Af
Jens Overgaard

børstevask Danskerne lod ivrigt børsterne snurre i vaskehallerne frem til 2007, hvor der var 12 mio. bilvaske herhjemme.

Imidlertid faldt vaskelysten efter finanskrisen i 2008 og nåede bunden med cirka 8 mio. bilvaske i 2012. Siden er det gået støt opad igen, og niveauet nåede i fjor små 10 mio. bilvaske.

Det viser den helt nye årsopgørelse fra brancheorganisationen Drivkraft Danmark.

Der er flere årsager til de seneste års stigning, lyder det fra Michael Mücke Jensen, der er teknik-og miljøchef hos Drivkraft Danmark.

"Det er kombinationen af flere ting. Der er sket en stigning i antallet af vaske, i takt med at der er kommet flere biler på vejene, og vi har lagt den økonomiske krise bag os. Samtidig har både flere vaskehaller og nye vaskekoncepter gjort det lettere at få vasket bilen," siger Michael Mücke Jensen.

Mere miljøvenligt

Sideløbende har en stigende miljøbevidsthed og flere kommuners indsats for at begrænse bilvask hjemme på villavejen fået flere til at vælge vaskehallen.

Hvis man vasker bil i indkørslen, løber vand med rester af olie og tungmetaller ned i regnvandsafløbet og dermed uden rensning direkte ud i f.eks. søer eller åer.

Flere vil dog også hellere bruge deres fritid på andet end en tidskrævende bilvask med håndkraft, ligesom bilen i større grad mere er blevet en brugsgenstand end et medlem af familien, der skal gøres noget ekstra for.

Publiceret 24 June 2019 13:48

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”