Mens rigtig mange kigger i retning af de moderne crossovere og SUV'er, er der stadig et stort marked for brugte firmabiler. Fotos: Jonas Ahlstrøm

Mens rigtig mange kigger i retning af de moderne crossovere og SUV'er, er der stadig et stort marked for brugte firmabiler. Fotos: Jonas Ahlstrøm

Firmabilerne står i skyggen af SUV

Et stort udbud af tre-fire år gamle firmabiler giver lavere priser, og muligheden for at gøre et godt køb har aldrig været større, siger ekspert

Af
Christian Schacht

brugt Føler man trang til at skeje ud med sin næste brugte bil, kan man roligt springe videre til næste historie. Her handler det nemlig om brugte firmabiler, som der for tiden kan gøres nogle rigtig gode handler på.

"Man har lidt ondt af firmabilerne, for de står i skyggen af de høje biler," siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, og nævner, at mange købere ønsker sig en crossover eller SUV, men her er priserne typisk høje, så i virkeligheden gør de en bedre handel ved at kigge på en brugt firmabil.

Stigende udbud

"Køberne får virkelig meget bil for pengene, når man er på udkig efter en brugt firmabil. Specielt hvis man ser på modeller, der mellem tre og fem år," siger Jan Lang, som fortæller, at det ikke er usædvanligt at finde en brugt firmabil, hvor brugtprisen er halveret i forhold til nyprisen.

Priserne på Audi A4, BMW 3-serie og Mercedes C-Klasse er faldet, så man kan få en brugt model til samme pris, som en tilsvarende brugt Ford Mondeo kostede for to år siden.

Priserne på Audi A4, BMW 3-serie og Mercedes C-Klasse er faldet, så man kan få en brugt model til samme pris, som en tilsvarende brugt Ford Mondeo kostede for to år siden.

Årsagen er, at et stigende udbud har gjort priserne meget attraktive.

Interessen for biltypen er da også stadigvæk høj, og med mere end 10 millioner søgninger i 2019 er firmabiler den absolut mest søgte bilklasse på Bilbasen.

Volkswagen Passat i seneste generation kom ultimo 2014 og fås til omkring 200.000 kr. med 100.000 på km-tælleren.

Volkswagen Passat i seneste generation kom ultimo 2014 og fås til omkring 200.000 kr. med 100.000 på km-tælleren.

"Og det er specielt de tyske modeller, der hitter. F.eks. er Volkswagen Passat rigtig populær. Den har et rigtig godt prispunkt, som ligger en smule under de sammenlignelige modeller fra Audi, BWM og Mercedes, men for godt 200.000 kr. får du en firmabil, der i kvalitet, udstyr og design er helt i top."

Premium-biler hitter

For få år siden var det biler som Ford Mondeo, VW Passat og Toyota Avensis, der var de mest populære brugte firmabiler. Men i takt med at bilerne er blevet billigere i Danmark, er efterspørgslen efter premium-mærkerne steget markant.

"Det er gode nyheder for brugtbilkøberne, at de i dag kan få en brugt Audi A4 til det samme, som en brugt Ford Mondeo kostede for to år siden," siger Jan Lang.

Er man på udkig efter en brugt bil i den mere eksklusive klasse, så skal man have sit blik rettet mod de tyske producenter Audi, BWM og Mercedes.

Her er Audi A4 den næstmest søgte firmabil på Bilbasen. Modellen er kendetegnet ved, at den generelt har færre kilometer i hjulene i forhold til sine konkurrenter, BMW 3-serie og Mercedes C-Klasse. Med et prisfald på mere end 60 pct. i forhold til nyprisen kan du købe en brugt Audi A4 fra 2015, som har kørt 125.000 km, til ca. 250.000 kr.

FAKTA

De 10 mest søgte firmabiler på Bilbasen

1. VW Passat . 2. Audi A4. 3. BMW 3-serie. 4. Skoda Octavia. 5. Mercedes C-Klasse. 6. Ford Mondeo.

7. Opel Insignia. 8. Toyota Avensis. 9. Volvo V60. 10. Mazda6.

Publiceret 30 April 2019 14:31

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.