Det kan være gratis at sætte sin brugte bil til salg, men den dyreste måde er også den bedste, vurderer professionelle bilsælgere.

Det kan være gratis at sætte sin brugte bil til salg, men den dyreste måde er også den bedste, vurderer professionelle bilsælgere.

Sæt din bil gratis til salg

Den absolut mest effektive måde at sælge til sin bil på, er at annoncere den på en af de særlige bilsalgs-hjemmesider. Men prisen er helt forskellig, fra gratis til flere hundrede kroner for en annonce

Af
Flemming Haslund

BILSALG Vel er der salt på vejene lige nu – men en dag bliver det jo alligevel forår, og så står den jo både på blomster i haven, udsigt til første grillaften og måske – en ny bil. Det kan jo være vanskeligt nok endda at vælge, men hvad hvis du også skal sælge en brugt bil.

Hvis du som privat vælger at sælge til en anden privat, er den mest effektive måde at annoncere på at sætte bilen til salg på en af de mange hjemmesider specifikt for køb og salg af biler, f.eks. Bilbasen, Biltorvet eller Den Blå Avis – eller DBA, som denne side oftest kaldet.

At annoncere her koster meget forskelligt – fra nul kroner op til flere hundrede. To af de hjemmesider, der er gratis for private sælgere, er Biltorvet og Guloggratis. Sitet Bilhandel er ligeledes gratis - typisk for netop denne hjememside er, at bilerne ofte er de mere specielle.

Absolut dyrest er Bilbasen – men mange professionelle bilsælgere er enige om, at Bilbasen også er den mest effektive.

Fem råd

FDM, bilisternes organisation, har lavet en guide over fem punkter, man som privat sælger især skal være opmærksom på. De fem punkter er:

1. Aldrig at lade en køber prøvekøre din bil alene. Hvis du frivilligt har udleveret nøglerne, og han stjæler den, risikerer du ikke at være dækket af din forsikring.

2. Tjekke, at køberen har kørekort, før I prøvekører bilen sammen. Du får bøden, hvis du overdrager bilen til en person uden kørekort.

3. Sikre at der udarbejdes en slutseddel. Den beviser, at du ikke længere ejer bilen.

4. Bede om kontant betaling, bankoverførsel/straksoverførsel eller MobilePay. Overdrag først bilen – og dermed også registreringsattesten - når du har modtaget betaling.

5. Ikke lade bilkøber køre af sted med bilen, uden at den er omregistreret til den nye ejer. Det kan for eksempel ske ved, at I kører sammen til et af FDMs testcentre eller I omregistrerer online på SKATs hjemmeside.

Det koster det at annoncere

Biltorvet: Gratis (og eneste portal, der understøtter video)

Bilbasen: fra 229 kr:

DBA: Gratis for biler, som koster under 50.000 kr. Derefter 199 kr.

Guloggratis: Gratis - begrænsning på tre biler/år og 20 billeder

Bilhandel: Gratis

Opgjort den 21. januar 2019

Publiceret 23 January 2019 13:08

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.