De adaptive fartkontroller havde vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes.

De adaptive fartkontroller havde vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes.

Førerassistenter dumper på stribe

En uvildig organisation har testet i alt ti avancerede førerassistenter – konklusionen er, at føreren aldrig må forlade sig på assistent-systemet

Af
Flemming Haslund

FØRERASSISTENTER Den uafhængige sikkerhedsorganisation Euro NCAP, der hidtil har været mest kendt og anerkendt for sine crashtest, har netop udvidet sit område til også at undersøge forskellige former for elektronisk sikkerhedsudstyr samlet under det fælles navn førerassistenter.

Her tester de forskellige former for adaptive fartkontroller og vognbaneassistenter. Organisationen har netop gennemført test af i alt ti biler med førerassistenter – blandt dem Audi og BMW samt Tesla, men også billigere som Ford og Toyota.

Euro NCAP tester ti biler med avancerede førerassistenter – ingen af de ti biler gennemførte testen optimalt.

Euro NCAP tester ti biler med avancerede førerassistenter – ingen af de ti biler gennemførte testen optimalt.

Baggrunden for testen er først og fremmest, at netop denne type sikkerhedsudstyr breder sig hurtigt i øjeblikket. Så testorganisationen har testet i alt ti biler med forskellige førerassistenter, nemlig den adaptive fartpilot Adaptive Cruise Control, forkortet ACC.

De ti biler repræsenterede to varianter af systemet, 'almindelig' adaptiv fartkontrol, der kan følge en bil foran og holde sikkerhedsafstand, og intelligent adaptiv fartkontrol (iACC), der også kan justere bilens fart afhængig af vejens forløb. Styret af bilen supplerer de oplysninger, den 'ser' med kamera og sensorer med informationer fra GPS-systemet.

Dernæst blev bilernes aktive vognbane-assistenter testet – på engelsk kaldet Lane Centering.

Tydelige resultater

Testresultaterne var tydelige:

Først og fremmest havde de adaptive fartkontroller vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes – på engelsk taler man om 'cut in og 'cut out'. Euro NCAP slår fast, at netop cut in og cut out er de mest udfordrende bevægelser for bilerne. Faktisk var ingen af systemerne i stand til at hjælpe føreren, og sammenstød kunne kun undgås, hvis føreren greb ind.

Præcist her understreger Euro NCAP, hvor afgørende der er, at føreren forbliver opmærksom og aktiv og ikke forlader sig på førerassistenten.

Euro NCAP testede vognbane-assistenterne i et S-sving, hvor systemet både skulle se og reagere på streger på vejbanen til højre og venstre for bilen – og derfor få bilen til at køre i et 'S'. Her måtte føreren hjælpe systemet i ni ud af ti biler.

Publiceret 23 November 2018 11:31

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?