Plugin: Smart teknik til en stærk pris

'Plugin' er et af de stærkeste ord i bilverdenen lige nu. Biler med plugin hybrid-teknik bygger bro mellem konventionelle biler på benzin eller diesel og fremtidens elbiler

Af
Flemming Haslund

PLUGIN Det er lige ved, at plugin har både benzin- og elbilers fordele – langt mellem tankninger og lavt CO2-udslip. Dertil kommer så, at det lave udslip resulterer i en lav registreringsafgift og derfor en lav pris.

Lige nu kører vi udelukkende på strøm, viser de to grønne pile.

Lige nu kører vi udelukkende på strøm, viser de to grønne pile.

En af de nyeste af typen kommer fra Hyundai. Koreanerne lancerede sidste år den nye serie af biler med titlen Ioniq, der både fås med elmotor, som hybrid og altså som plugin-hybrid. Importøren har gjort det lettere at vælge efter behov ved at lade alle tre koste præcist det samme, nemlig fra 263.975 kr. Og det er en go’ pris.

En særlig teknik

Ioniq-serien har særlig teknik, idet bilen findes med tre forskellige energikilder. Her i plugin-udgaven er kraftkilden en 4-cylindret benzinmotor kombineret med en elmotor, der får sin energi fra et forholdsvist stort batteri, der kan lades op af tre kilder: 1) Under kørslen fra bilens benzinmotor. 2) Når bilen løber i friløb og endnu mere, når den bremser. 3) Fra en ekstern strømkilde.

Behageligt rat i den helt korrekte vinkel. Men sædet er lige lovligt kort.

Behageligt rat i den helt korrekte vinkel. Men sædet er lige lovligt kort.

Plugin-systemet sikrer et lavt forbrug og dermed et lavt udslip. Ifølge koreanerne selv er forbrugstallet 90 km/l og det tilsvarende udslip 26 g/km. Og læg endelig mærke til; dette er gjort op efter den nye WLTP-norm. Det er et meeeget lille forbrug for udslip.

Og plugin, kombineret med en lav pris, – 263.000 kr. - svarer til en VW Golf med mellem-udstyr – er de absolut stærkeste kort, Hyundai-sælgeren har på hånden. En vigtig egenskab er, at bilens køreegenskaber er overraskende dynamiske. Nej, ikke som en Ford Focus, men en plugin-Ioniq er langt mere præcis på rattet, end vi er vant til i biler fra Korea.

Videre er kabinen velindrettet, der er en stor skærm til infotainment inkl. to 'metr, der tydeligt viser det øjeblikkelige samlede forbrug. Og nok så vigtigt: Køreren får også tydelig besked om, hvornår bilen bruger både benzin og el, hvornår den opsamler energi til batteriet og som det måske vigtigste: Hvornår den kører på el alene. Andre fordele: Meget udstyr.

Styrker:

Plugin-systemet, fartformåen, pris og garanti.

Svagheder:

Lårstøtte på forsæder, bagagerummets størrelse og opladningstid.

Publiceret 02 November 2018 12:47