En computertegning og principskitse, der viser en aerodynamisk fælg på en bil.

En computertegning og principskitse, der viser en aerodynamisk fælg på en bil.

Aerodynamiske fælge sparer på brændstoffet i bilerne

I jagten på bilers stadige mindre luftmodstand er turen nu kommet til fælgene – de skal nu være aerodynamiske

Af
Flemming Haslund

CO2-UDSLIP Kravet om mindre CO2-udslip fra biler smitter nu direkte af på bilers fælge. For vel har de været der længe i blandt andet motorstof, hvor de har fælge med så lav vindmodstand som muligt. Men nu kommer de aerodynamiske fælge for alvor på hverdagsbiler.

O

Det aerodynamiske design har allerede smittet af på ”rigtige” fælge, her Borbet.

Det aerodynamiske design har allerede smittet af på ”rigtige” fælge, her Borbet.

gså her er målet det samme, nemlig lavere vindmodstand. Men nu er formålet med at glide lettere gennem vindhavet først og fremmest at få bilen til at bruge mindre energi og dermed udslippe mindre CO2.

Større diameter

Udformning af fælge foregår jo først og fremmest hos bilproducenterne. Lige nu er retningen klar: Fælge får større diameter, men bliver samtidigt smallere. Typisk hos BMW’s elektriske bil med titlen i3. Men samme tendens går igen i f.eks. brintbiler fra Toyota og Honda.

I alle tre tilfælde er målet jo det samme: Lavere rullemodstand = lavere energiforbrug = lavere udslip.

Men hjulene giver jo en modstand mere ud over rullemodstanden fra dækkene, nemlig vindmodstanden fra fælgene.

Fælgen med lavest vindmodstand er den egentlige pladefælg, der dog har ét afgørende problem, nemlig at luft, der suser gennem fælgen, ikke er med til at holde bremserne nede i temperatur, hvilket er et must.

Derfor arbejder først og fremmest bilfabrikkerne, men også fælgfabrikker, med at designe fælge, der både har høj køling og lav luftmodstand. Et eksempel er udviklingen fra den aerodynamiske fælg fra fælgfabrikat Borbet.

Den type arbejde foregår normalt bag meget lukkede døre, men alligevel har østrigerne ladet tegningen af en vindmodstands-lav fælg slippe ud. Det, jo mere end antyder, at der vitterligt er noget på vej herfra. Med en årlig produktion på 18 millioner fælge er der grund til at tro, at der netop her er økonomisk power til at være med til at forme fremtidens fælg.

Borbet importeres til Danmark af Rally Centeret, Næstved.

Publiceret 02 November 2018 12:23

Mindeord for Hartvig Sørensen

MINDEORD Der er vikinger, som svinger sværdet, og så er der vikinger, som kan fortælle historier og underholde. Hartvig Sørensen hører til blandt de sidste. Nu blæser Heimdal i hornet, så det kan høres fra fjord til fjord, for nu kommer der blus under de gode historier i Asgård. Endnu en viking er draget ud på sin sidste færd. Hartvig Sørensen sov ind med familien omkring sig tirsdag den 19. marts 84 år gammel.

Hartvig og Lisanne har været med i Vikingespillet siden 1992. Det var datteren Malene, der plagede om at være med, selvom både Lisanne og Hartvig ikke var interesseret i at være med i Vikingespillet, men der var familie og gode venner i Vikingespillet, som overtalte dem, og med et var den lille familie dybt engageret.

Hartvig var gøgler i sine unge dage og rejste rundt med cirkus, hvor han var arbejdsmand og blandt andet passede de vilde kattedyr. Hartvig spillede også med i et band som yngre. Så det var måske ikke så mærkeligt, at Vikingespillet alligevel endte med at blive en stor del af hans liv igennem de sidste 25 år.

Hvor der er vilje, er der vej, og for Hartvig skulle hans vikingeliv ikke begrænses. Så da Hartvig ikke længere gik så godt, og derfor ikke kunne gå på scenen længere, blev han vagt bag scenen, hvor han var med til at sikre, at ingen uvedkommende gik ind bag scenen, og på den måde var Hartvig viking til det sidste.

Hartvig var ikke en viking, der gik stille med dørene, for Hartvig kunne underholde og fortælle gode historier, og han kunne sende kække bemærkninger efter dem, som han holdt af. Hartvig var i flere år en yderst efterspurgt guide i Vikingespillet, for det var ikke kedeligt at være på Hartvigs rundvisningshold, og der var publikummer, som specifikt bad om at blive guidet af Hartvig. Måske var Hartvigs force, at han gav sin egen fortolkning af både Vikingespil og Vikingetid, og så kunne han altid krydre fortællingen med nogle gode historier og vittigheder - og han fornyede sig hvert år.

I forestillingerne var Hartvig som oftest aktør (statist), men han har også haft enkelte roller. Den mest kendte rolle var som Kong Adils i Rolf Krake i 1996. En rolle han ifølge dronningen, der spillede hans hustru i forestillingen, var meget stolt af. Hartvig har også været statist i flere danske spillefilm blandt andet i filmen om Grev Axel, hvor han havde en enkelt replik som portvagt.

Hartvig var ikke kun et kendt ansigt i Vikingespillet. Hartvig kørte igennem mange år taxa i Frederikssund, og før det var det lastbil og bus. Hartvig kunne lide livet på vejene, hvor han helt sikkert har mødt mange mennesker, der har nydt godt af hans vittigheder og gode humør. Hartvig var nærværende, et lunt og godt menneske, der i festligt lag gerne gav den på tangenterne på elorgelet.

Så kære vikinger i Asgård, gamle venner fra vikingehytten Tjalfe, der allerede er draget til Asgård, nu kommer Hartvig til jer - en familiefar, en gøgler, en humoristisk historiefortæller, en ven og en viking af hjertet. Skænk mjøden og læg en brændeknude på bålet.

Æret være Hartvigs minde – år og fred.

Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil

Hartvig Sørensen bisættes tirsdag den 26. marts kl. 12.30 fra Græse kirke.