Det måske mest udbredte automatgear, en DSG-gearkasse i en Volkswagen.

Det måske mest udbredte automatgear, en DSG-gearkasse i en Volkswagen.

Populært: Biler med automatgear

Biler med automatgear bliver mere og mere populære. Fordelene er mange: Større komfort, ofte lavere forbrug og nu er prisen ved at være nede. Men hvilken type automatik foretrækker du så?

Af
Flemming Haslund

GEARGUIDE Automatgear vinder frem. Og ikke uden grund. Først konstaterer vi, at merprisen for en bil med automatgear i dag er markant lavere end tidligere. Det er et godt afsæt for yderligere salg.

Dernæst har automatgear mange fordele: Man skal jo ikke skifte gear - det ligger ligesom i benævnelsen. Så er det behageligt; en klar fordel, når man kører i kø.

Skiftet til en automatgearkasse i en Jaguar.

Skiftet til en automatgearkasse i en Jaguar.

Dernæst sikrer mange moderne gearkasser et lavere forbrug og dermed et lavere CO2-udslip. Og på den måde er den moderne automatbox helt modsat tidligere tiders gearkasser – den gang kunne forbruget stige med op til typisk 25 procent. Men i dag er automatgear lig med lavere forbrug. Yderligere er den automatiske gearkasse det sporty valg. Siden racerbiler, og især Formel 1-biler, fik gearskiftet flyttet op på rattet, har automatgear og sport blevet mere og mere synonymer. Så mange finder det slet og ret federe at skifte gear med fingrene på en paddle på bagsiden af rattet end ved at klikke gearstangen mellem sæderne rundt.

Gearvælgerens udformning kan udvikle sig til ren kunst som her i en Porsche.

Gearvælgerens udformning kan udvikle sig til ren kunst som her i en Porsche.

Fartpilot

Den måske største fordel ved automatisk gear er, at det kan kombineres perfekt med adaptiv fartpilot, der vinder mere og mere frem. Og mens den automatiske gearkasse kan være med til at sænke bilens CO2-udslip, kan den adaptive fartpilot være med til at øge bilens sikkerhed. CO2 og sikkerhed hånd i hånd – det er meget 2018!

Og merprisen: For populære biler i Golf-klassen svinger merprisen mellem 14.000 kr. for DSG gear i en Skoda Octavia til 35.000 kr. for en traditionel automatgearkasse i en Citroën C4 Cactus – opgørelsen er foretage af FDM.

I klassens mest solgte bil, sjovt nok en Golf i Golf-klassen, er merprisen for en DSG-gearkasse 18.000 kr., mens merprisen i en anden storsælger, nemlig Opel Astra, er 18.500 kr., her for en klassisk 6-trins automatgearkasse.

Merprisen for yderligere tre biler i klassen: 15.000 kr. for en CVT-gearkasse i Honda Civic, 20.000 kr. for en dobbeltkoblinggearkasse i Kia Ceed og 23.700 kr. for en autobox i Mazda3

Publiceret 06 September 2018 16:04

Mindeord for Hartvig Sørensen

MINDEORD Der er vikinger, som svinger sværdet, og så er der vikinger, som kan fortælle historier og underholde. Hartvig Sørensen hører til blandt de sidste. Nu blæser Heimdal i hornet, så det kan høres fra fjord til fjord, for nu kommer der blus under de gode historier i Asgård. Endnu en viking er draget ud på sin sidste færd. Hartvig Sørensen sov ind med familien omkring sig tirsdag den 19. marts 84 år gammel.

Hartvig og Lisanne har været med i Vikingespillet siden 1992. Det var datteren Malene, der plagede om at være med, selvom både Lisanne og Hartvig ikke var interesseret i at være med i Vikingespillet, men der var familie og gode venner i Vikingespillet, som overtalte dem, og med et var den lille familie dybt engageret.

Hartvig var gøgler i sine unge dage og rejste rundt med cirkus, hvor han var arbejdsmand og blandt andet passede de vilde kattedyr. Hartvig spillede også med i et band som yngre. Så det var måske ikke så mærkeligt, at Vikingespillet alligevel endte med at blive en stor del af hans liv igennem de sidste 25 år.

Hvor der er vilje, er der vej, og for Hartvig skulle hans vikingeliv ikke begrænses. Så da Hartvig ikke længere gik så godt, og derfor ikke kunne gå på scenen længere, blev han vagt bag scenen, hvor han var med til at sikre, at ingen uvedkommende gik ind bag scenen, og på den måde var Hartvig viking til det sidste.

Hartvig var ikke en viking, der gik stille med dørene, for Hartvig kunne underholde og fortælle gode historier, og han kunne sende kække bemærkninger efter dem, som han holdt af. Hartvig var i flere år en yderst efterspurgt guide i Vikingespillet, for det var ikke kedeligt at være på Hartvigs rundvisningshold, og der var publikummer, som specifikt bad om at blive guidet af Hartvig. Måske var Hartvigs force, at han gav sin egen fortolkning af både Vikingespil og Vikingetid, og så kunne han altid krydre fortællingen med nogle gode historier og vittigheder - og han fornyede sig hvert år.

I forestillingerne var Hartvig som oftest aktør (statist), men han har også haft enkelte roller. Den mest kendte rolle var som Kong Adils i Rolf Krake i 1996. En rolle han ifølge dronningen, der spillede hans hustru i forestillingen, var meget stolt af. Hartvig har også været statist i flere danske spillefilm blandt andet i filmen om Grev Axel, hvor han havde en enkelt replik som portvagt.

Hartvig var ikke kun et kendt ansigt i Vikingespillet. Hartvig kørte igennem mange år taxa i Frederikssund, og før det var det lastbil og bus. Hartvig kunne lide livet på vejene, hvor han helt sikkert har mødt mange mennesker, der har nydt godt af hans vittigheder og gode humør. Hartvig var nærværende, et lunt og godt menneske, der i festligt lag gerne gav den på tangenterne på elorgelet.

Så kære vikinger i Asgård, gamle venner fra vikingehytten Tjalfe, der allerede er draget til Asgård, nu kommer Hartvig til jer - en familiefar, en gøgler, en humoristisk historiefortæller, en ven og en viking af hjertet. Skænk mjøden og læg en brændeknude på bålet.

Æret være Hartvigs minde – år og fred.

Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil

Hartvig Sørensen bisættes tirsdag den 26. marts kl. 12.30 fra Græse kirke.