Derfor skal du fjerne fugleklatter på din bil med det samme

Hvis en fugleklat rammer dig betyder det held, men rammer den din bil kan det give store skader på lakken

Af
Af Ditte Krogh Fischer

Findes der noget værre end at komme ud til din bil og opdage at en fugl har efterladt en gave på lakken. Nej vel. Men skulle du være så uheldig, så er det vigtigt, at du sørger for at fjerne fugleklatten med det samme. På en varm sommerdag hvor bilens lak er opvarmet går der nemlig ikke mere end et par timers tid før lakken har taget skade af fugleklatten, og har lakken først taget skade kan det blive en dyr fornøjelse. Fugleklatter indeholder nemlig så meget syre, at de ætser bilens overfladelak hvilket skaber krakeleringer, som i værste tilfælde kræver en omlakering til flere tusinde kroner. Det er derfor vigtigt at du sørger for at fjerne fugleklatter fra din bil med det samme, og AutoOffer forklarer her, hvordan du bedst gør det.

Sådan gør du

Mange ville nok køre bilen i vaskehallen, hvis der er fugleklatter på lakken, men det er ikke altid nok til at fjerne de genstridige klatter. Der er derfor ingen vej uden om - smøg ærmerne op, grib kluden og giv bilen en god skrubbetur i hånden. Det er dog ikke helt ligegyldigt hvordan du griber lorten an. Du må nemlig ALDRIG bruge en tør klud til at fjerne fugleklatten med. Hvis du tørrer fugleklatten af med en tør klud, vil sandet i fugleklatten nemlig slibe lakken så meget, at du risikerer at der kommer ridser. Det er derfor vigtigt, at du bruger en blød børste eller klud og sørger for at påføre rigeligt med vand, så du er sikker på, at fugleklatten opløses og lakken ikke tager skade. Hvis du vil undgå de ætsende plamager på din bil, så er den eneste udvej at parkere den et sted, hvor den står overdækket som i en garage eller i en parkeringskælder.

Publiceret 09 May 2018 15:26

Integration i Frederikssund kommune.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne og privat mødt rigtig mange flygtninge de sidste 3 år.

Det har været og er berigende bekendtskaber og flere er blevet mine gode venner i dag.

Det har været spændende, at følge Kommunens indsatser og politik, og jeg må sige, at det meste har været fornuftigt nok! Sprogskolen, som vi har kontakt med, gør et fint arbejde og vi forsøger at hjælpe med lektier der. Tal dansk Cafeen i Frivilligstedet om torsdagen bliver stadig brugt, og dette giver også mening.

Uden for Frederikssund lyder det, at Integrationssteamet er rigtig gode, applaus til Jer!

I Dansk Flygtningehjælp er vi ret afhængige at § 18 midler, til at arrangere udflugter, købe kaffe mv til cafeen osv. Håber vi vil fortsætte med at modtage.

De fleste flygtninge jeg kender har fået job og er blevet selvforsørgende, hurra for dette! Det er dog hovedsagelig mændene.

Jeg kunne ønske mig at især kvinderne bliver hjulpet mere. De vil også gerne have egen indtægt og ikke skulle klare sig for mandens indtægt alene, det er svært.

Kunne man spørge ind til hvad de er gode til? Kulturen i mange lande lever på at drive små virksomheder. Kunne man hjælpe med at igangsætte en lille forretning i Frederikssunds tomme butikker. Det være sig en lille restaurant, syværksted, handel m.v. Her kunne et kursus i momsregnskab, hygiegne m.v. være en hjælp, og også en startkapital er nødvendig.

Huslejen i Frederikssunds tomme forretninger er temmelig høj ! Betaler vi skatteydere dette underskud for indehaverne ??

Der er stadig meget som kunne gøres hvis viljen og ”ud af boksen” tanker kunne indfinde sig.

Svensk jazz til Ejegod Jazzklub

slangerup Svenske Papa Piders Jazzband er et af Göteborgs mest populære jazzbands, og lørdag 27. oktober kommer det til Slangerup og spiller i Ejegod Jazzklub.

Papa Piders Jazzband var et af Göteborgs populæreste jazzbands fra begyndelsen af 1960’erne og cirka 25 år frem. Bandet, der blev et begreb i Göteborg, vandt et antal jazzkonkurrencer og var et af de første, der spillede udenlands. Da bandet stoppede i midten af 1980’erne, var tiden i 2010 inde til en ny start.

På initiativ af bandets trommeslager, Bosse Lindgren, har bandet fået en ny besætning, som kommer til Slangerup.

De spiller revival-jazz med megen sang og en del skiffle, som den blev spillet under det traditionelle boom i England, altså sådan musik, som spilles af f.eks. Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber.

De håndplukkede musikanter med stor erfaring fra den europæiske jazzscene, hvilket garanterer et højt musikalsk niveau, spiller i Kingoskolens Teatersal på Strandstræde 28A i Slangerup

Læs mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk.

jbe

Fake News. Fake News.