Regeringsudspil:

To millioner bilradioer skal udskiftes

Ifølge Regeringens nye medieudspil skal der senest i 2021 slukkes for FM-radiosignalet. To millioner bilejere skal derfor udskifte deres bilradioer, hvis de vil undgå radiostilhed.

Af
Af Ditte Krogh Fischer

Regeringen fremlagde i begyndelsen af april deres nye medieudspil hvoraf det fremgår, at man senest i 2021 vil slukke for FM-signalet.

”For at fremskynde overgangen til digital radio, samt skabe større radioudbud og øget mangfoldighed lukkes FM-båndet senest i 2021,” skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Hvis FM-signalet slukkes vil man fremadrettet kun kunne høre radio via det digitale-signal DAB+, skriver AutoOffer.

Hvis FM-signalet slukkes vil der blive ufatteligt stille i de danske biler, da cirka 90 procent af bilerne i Danmark ikke har en DAB-radio. Regeringens udspil kommer derfor til at påvirke cirka to millioner bilejere, som vil blive tvunget til at skulle købe en DAB-radio til deres bil, hvis de fortsat vil høre musik og trafikradio. Det kan ifølge FDM gå hen og blive en dyr fornøjelse:

”Det vil i gennemsnit koste 5.000 kroner at skifte en ældre FM-radio ud med en DAB-radio i en bil,” siger Torben Kudsk fra FDM, til DR nyhederne.

Ingen bekymring

Ifølge kulturminister Mette Bock (LA) kommer det dog slet ikke til at koste nær så meget som FDM angiver, da man sagtens vil kunne finde billigere løsninger.

Hun påpeger, at man i stedet for at få eftermonteret en fast DAB-installation i bilen, kan nøjes med af købe en DAB-adapter, til cirka 1.000 kroner, som sættes i cigarettænderen. Til Ritzau siger hun:

”Selvom FM-signalet ifølge regeringen skal slukkes i senest 2021, er der ingen grund til bekymring blandt de omkring to millioner bilejere, der risikerer at miste lyden… De mennesker, som har en FM-radio, kan for relativt få kroner købe den her adapter, som gør, at de alligevel kan modtage signalet.”

Tirsdag d. 10 april inviterede regeringen og kulturministeren til første sættemøde, hvor der blev taget hul på forhandlingerne. Kulturministeren Mette Bock håber på at have en færdig aftale forhandlet klar inden sommeren 2018 og gik fra mødet med en god mavefornemmelse:

”Jeg synes, at stemningen var god i dag. Så jeg er optimistisk ... Ingen partier har meddelt, at de forlader forhandlingerne”, forklarer hun til Ritzau

Publiceret 12 April 2018 14:05

Integration i Frederikssund kommune.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne og privat mødt rigtig mange flygtninge de sidste 3 år.

Det har været og er berigende bekendtskaber og flere er blevet mine gode venner i dag.

Det har været spændende, at følge Kommunens indsatser og politik, og jeg må sige, at det meste har været fornuftigt nok! Sprogskolen, som vi har kontakt med, gør et fint arbejde og vi forsøger at hjælpe med lektier der. Tal dansk Cafeen i Frivilligstedet om torsdagen bliver stadig brugt, og dette giver også mening.

Uden for Frederikssund lyder det, at Integrationssteamet er rigtig gode, applaus til Jer!

I Dansk Flygtningehjælp er vi ret afhængige at § 18 midler, til at arrangere udflugter, købe kaffe mv til cafeen osv. Håber vi vil fortsætte med at modtage.

De fleste flygtninge jeg kender har fået job og er blevet selvforsørgende, hurra for dette! Det er dog hovedsagelig mændene.

Jeg kunne ønske mig at især kvinderne bliver hjulpet mere. De vil også gerne have egen indtægt og ikke skulle klare sig for mandens indtægt alene, det er svært.

Kunne man spørge ind til hvad de er gode til? Kulturen i mange lande lever på at drive små virksomheder. Kunne man hjælpe med at igangsætte en lille forretning i Frederikssunds tomme butikker. Det være sig en lille restaurant, syværksted, handel m.v. Her kunne et kursus i momsregnskab, hygiegne m.v. være en hjælp, og også en startkapital er nødvendig.

Huslejen i Frederikssunds tomme forretninger er temmelig høj ! Betaler vi skatteydere dette underskud for indehaverne ??

Der er stadig meget som kunne gøres hvis viljen og ”ud af boksen” tanker kunne indfinde sig.

Svensk jazz til Ejegod Jazzklub

slangerup Svenske Papa Piders Jazzband er et af Göteborgs mest populære jazzbands, og lørdag 27. oktober kommer det til Slangerup og spiller i Ejegod Jazzklub.

Papa Piders Jazzband var et af Göteborgs populæreste jazzbands fra begyndelsen af 1960’erne og cirka 25 år frem. Bandet, der blev et begreb i Göteborg, vandt et antal jazzkonkurrencer og var et af de første, der spillede udenlands. Da bandet stoppede i midten af 1980’erne, var tiden i 2010 inde til en ny start.

På initiativ af bandets trommeslager, Bosse Lindgren, har bandet fået en ny besætning, som kommer til Slangerup.

De spiller revival-jazz med megen sang og en del skiffle, som den blev spillet under det traditionelle boom i England, altså sådan musik, som spilles af f.eks. Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber.

De håndplukkede musikanter med stor erfaring fra den europæiske jazzscene, hvilket garanterer et højt musikalsk niveau, spiller i Kingoskolens Teatersal på Strandstræde 28A i Slangerup

Læs mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk.

jbe

Fake News. Fake News.