Ny Ford trækker sikkerhedskortet

Ny Ford Focus maser sig fra eftersommeren ind, hvor der er tæt trængsel: Ny mellemklassebil med mange førerassistenter og raffinerede motorer. Rammer nærkamp med f.eks. Volkswagen og Peugeot

Af
Af Flemming Haslund

De første billeder er netop vist. De første danske journalister (… og det er også os) kører den i slutningen af juni. Og den er ude hos de danske forhandlere hen på sommeren.

Sådan er køreplanen for den fra bund til top nye Ford Focus, som Ford-folkene selv understreger. Det forstår vi nu så godt, når vi ser de officielle billeder af den nye Blå Oval i Golf-klassen. For den er mildest tro mod sig selv; ingen kan være i tvivl om, at her kommer en Focus. Og vi tør godt allerede nu gætte på, at nogle vil kritisere den nye bil for at ligne den gamle for meget.

Focus 2018 baserer sig også på en nyudviklet platform med navnet C2, der låner teknologi fra den nuværende Focus RS. Det mere end noget andet tyder på, at et absolut Focus-kendetegn er flyttet med over i den nye; de sporty køreegenskaber.

I kabinen er der vitterligt ryddet op. Både den snart gamle Focus og dens lillebror Fiesta fik mange høvl for at have et rodet interiør. I den seneste Fiesta er der ryddet op, det samme sker med den Focus '18.

Der er dog masser af andet nyt end platformen og kabinen. Listen over nyheder i forhold til den tidligere generation er lang, men nogle af hovedlinjerne handler om assistentsystemer, dataopkobling og dansk lyd med B&O Play.

Under frontklappen

På det danske marked fås Focus '18 med den mange gange prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor med 100 eller 125 hk, men den nye 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor tilbydes med 150 hk. Fords 1,5 EcoBlue-dieselmotor fås med 120 hk.

Med til at holde brændstoføkonomien oppe og CO-udledning nede er Fords nye system til frakobling af nogle af cylindrene noget af tiden, der for første gang bruges til en 3-cylindret motor.

Med til at holde CO2 nede er endvidere en ny gearkasse. Focus lokker med en 8-trins automatgearkasse.

Endnu intet om priserne på den nye Ford. Men den nuværende Focus fås fra 210.000 kr. og den direkte konkurrent, Volkswagen Golf fra 195.000 kr.

Focus er både en hatchback og som her en stationcar. Klar til DK til eftersommeren.

Focus er både en hatchback og som her en stationcar. Klar til DK til eftersommeren.

Helt ny bil med kan man sige endnu nyere kabine – mere overskuelig, pænere at kigge på.

Helt ny bil med kan man sige endnu nyere kabine – mere overskuelig, pænere at kigge på.

Ford Focus 2018 – fem forbedringer

1. Ny platform – bedre køreegenskaber, større sikkerhed
2. Mange fører-assistenter – større sikkerhed
3. ”Renere” kabine – pænere at kigge på, lettere at overskue
4. Cylinder-frakobling – længere på literen
5. 8-trins gearkasse – længere på literen

Publiceret 12 April 2018 12:50

Integration i Frederikssund kommune.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne og privat mødt rigtig mange flygtninge de sidste 3 år.

Det har været og er berigende bekendtskaber og flere er blevet mine gode venner i dag.

Det har været spændende, at følge Kommunens indsatser og politik, og jeg må sige, at det meste har været fornuftigt nok! Sprogskolen, som vi har kontakt med, gør et fint arbejde og vi forsøger at hjælpe med lektier der. Tal dansk Cafeen i Frivilligstedet om torsdagen bliver stadig brugt, og dette giver også mening.

Uden for Frederikssund lyder det, at Integrationssteamet er rigtig gode, applaus til Jer!

I Dansk Flygtningehjælp er vi ret afhængige at § 18 midler, til at arrangere udflugter, købe kaffe mv til cafeen osv. Håber vi vil fortsætte med at modtage.

De fleste flygtninge jeg kender har fået job og er blevet selvforsørgende, hurra for dette! Det er dog hovedsagelig mændene.

Jeg kunne ønske mig at især kvinderne bliver hjulpet mere. De vil også gerne have egen indtægt og ikke skulle klare sig for mandens indtægt alene, det er svært.

Kunne man spørge ind til hvad de er gode til? Kulturen i mange lande lever på at drive små virksomheder. Kunne man hjælpe med at igangsætte en lille forretning i Frederikssunds tomme butikker. Det være sig en lille restaurant, syværksted, handel m.v. Her kunne et kursus i momsregnskab, hygiegne m.v. være en hjælp, og også en startkapital er nødvendig.

Huslejen i Frederikssunds tomme forretninger er temmelig høj ! Betaler vi skatteydere dette underskud for indehaverne ??

Der er stadig meget som kunne gøres hvis viljen og ”ud af boksen” tanker kunne indfinde sig.

Svensk jazz til Ejegod Jazzklub

slangerup Svenske Papa Piders Jazzband er et af Göteborgs mest populære jazzbands, og lørdag 27. oktober kommer det til Slangerup og spiller i Ejegod Jazzklub.

Papa Piders Jazzband var et af Göteborgs populæreste jazzbands fra begyndelsen af 1960’erne og cirka 25 år frem. Bandet, der blev et begreb i Göteborg, vandt et antal jazzkonkurrencer og var et af de første, der spillede udenlands. Da bandet stoppede i midten af 1980’erne, var tiden i 2010 inde til en ny start.

På initiativ af bandets trommeslager, Bosse Lindgren, har bandet fået en ny besætning, som kommer til Slangerup.

De spiller revival-jazz med megen sang og en del skiffle, som den blev spillet under det traditionelle boom i England, altså sådan musik, som spilles af f.eks. Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber.

De håndplukkede musikanter med stor erfaring fra den europæiske jazzscene, hvilket garanterer et højt musikalsk niveau, spiller i Kingoskolens Teatersal på Strandstræde 28A i Slangerup

Læs mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk.

jbe

Fake News. Fake News.