Alcoholic Drink and Car Keys Under Spot Light.
Alcoholic Drink and Car Keys Under Spot Light.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Beruset bilist anholdt på sin bopæl

Af Birgitte Masson

Mens en 42-årig kvinde holdt parkeret foran Rejsestalden i Jægerspris onsdag klokken 18.15, kunne hun konstatere, at bilisten, som havde sat sig bag rattet i den foranholdende bil, bakkede ind i hendes bil, mens hun var ved at spænde sine børn fast.

Fra bilen foran sprang en mand ud. Han erkendte at have bakket ind i hendes bil. I følge politiets oplysninger syntes hun imidlertid, at manden lugtede af alkohol. Det anmeldte hun derfor til politiet, som kort efter fandt den 64-årige mand på hans bopæl i Birkevænget, Frederikssund.

Og han var ganske rigtigt påvirket af spiritus, som kvinden havde haft mistanke om. Samtidig kunne politiet konstatere, at hans bil holdt parkeret ikke langt derfra på Lundebjergvej. Han havde med andre ord, og efter alt at dømme, selv kørt turen fra Jægerspris til Frederikssund, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Publiceret: 30. November 2017 12:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund