Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ballade på og ved bodega: Politiet kaldt for “små bøsserøve”

To mænd blev natten til søndag sigtet efter tumult på bodega i Slangerup

En besværlig og urolig kunde fik natten til søndag personalet på værtshuset “Ottos Hjørne” på Stationsvej i Slangerup til at kontakte Nordsjællands Politi.

“Personalet havde sagt “tak for i aften” til en 19-årig kunde fra Slangerup, men han nægtede at forlade stedet. Det gjorde han også, da vores patrulje nåede frem. Han var truende overfor gæsterne, personalet og politiet. Til sidst blev han anholdt kl. 01.42 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev efterfølgende løsladt kl. 5.24,” siger Camilla Priegel, faglig koordinator hos Nordsjællands Politi.

Knap var politipatruljen kommet udenfor værtshuset, da en 18-årig mand fra Slangerup gik verbalt til angreb.

“Han råbte forskellige ukvemsord som “små bøsserøve” efter betjentene, så han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,” siger Camilla Priegel.

Publiceret: 08. Januar 2018 11:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt