Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Balder om og med Schumann

koncert Foreningen MuWi, Musik på Willumsen, holder reliefkoncert på J.F. Willumsens Museum søndag 19. november klokken 16 under overskriften ’Robert Schumann - i ord og toner’

Det er pianisten Balder Neergaard, som spiller Lettres Dansantes: Schumann’s Carnaval op. 9 i ord og toner

Foredragskoncerten omhandler Robert Schumanns første hovedværk for klaver, Carnaval, op. 9. Her vil Balder Neergaard fortælle om Schumann, det kreative geni, og om værkets mange små fortællinger, musikalske portrætter, bogstavlege og skjulte referencer og efterfølgende opføre dette fantasifulde mesterværk i sin helhed. Efter klaverstudier hos Tove Lønskov på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev Balder Neergaard i 2004 optaget på Royal College of Music i London. Her fik han sin bachelorgrad i 2006 og sin mastergrad med udmærkelse i 2008. Balder Neergaard er nu bosiddende i København, men er fortsat tilknyttet Royal College of Music som forsker, hvor han netop har afsluttet sin doktorafhandling om klangbegrebet i Robert Schumanns tidlige klavermusik under vejledning af Dr. Natasha Loges.

Billetter a 120 kroner kan købes kontant på dagen fra kl. 15, eller ved bestilling på www.reliefkoncerter.net. jbe

Publiceret: 13. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt