frederikssund Da Frederikssund klimaforening besluttede at sætte turbo på arbejdet med at skabe en energi- og klimamesse, i Frederikssund, kiggede de mod syd, hvor Egedal var i fuld gang med noget lignende.
Her skulle en stor klima- og miljømesse slå dørene op i juni måned. Det var både godt og skidt. Godt med initiativer for at nedbringe CO2 udslippet - men mindre godt, fordi det måske blev vanskeligt at få succes med to næsten identiske messer, der skulle afvikles så tæt på hinanden. Nogle uger senere forlød det, at arrangørerne i Egedal havde kastet håndklædet. Der var for få tilmeldinger.
”For at sige det ligeud," konstaterer Bjørn Tving Stauning, der er med i initiativgruppen, "så lod jeg som om det der Egedal-kollaps ikke havde fundet sted. Det var jo et enten-eller. Siden hen fik vi en virkelig positiv kontakt til nogle af aktørerne, både dem fra det røgfyldte maskinrum og dem på sidelinien. De bakker helt op om vores messe, og den nydannede Egedal Erhvervsforening vil arrangere busture til Frederikssundhallen for deres medlemmer. Vi har i øvrigt også kontakt til Frederiksværk, hvor Halsnæs F5-gruppen gennem deres netværk på 300 erhvervsdrivende fortæller om messen."
Over stok og sten
Salget af stande til messen gik over stok og sten. På oversigten i Klimaforeningens lånte lokaler, kom der flere og flere røde prikker, som betød at pladsen var solgt.
”Vi havde gennem Ole Find (Jensen, red.) fået en uundværlig støtte af kommunen. Derfor kunne vi udarbejde salgsmateriale med et professionelt – og alligevel lokalt – tilsnit. Det er heller ikke nogen dårlig ting, at klimaminister Martin Lidegaard stiller sig til rådighed i forbindelse med messens åbning.”
Frederikssund Erhverv så perspektivet med at skaffe arbejdsplaser og omsætning i regionen, specielt for erhvervsforeningens medlemmer. De gik med i projektet og tilbød at stå som værter for en erhvervskonference for messe-deltagere. Således ville stade-køberne være sikker på, selv at få noget med hjem.
”Et spændende samarbejde," lyder det fra Bjørn Tving Stauning med et lille smil. "Vi talte helt tydeligt ikke samme sprog, men med deres erfaringer i management og med ubehageligt præcise spørgsmål på dansk/engelsk drift-analyse sprog, gav de en værdifuld sparring – som det vist hedder på nudansk.”
Der har dog ikke været nogen hjælp at hente for foreningen, hvad angik det hårde benarbejde:
"Vi var så heldige, at det lokale 3F, stillede et kontorlokale til rådighed," konstaterer Bjørn Tving Stauning.
Her udgjorde en kopimaskine, to mobiltelefoner og en ramponeret computer foreningens sekretariat.
”Vi brugte en del tid på at erkende, at vi selv måtte udføre alt benarbejde. I det udsendte materiale havde vi lovet kontortid mellem 9 og 13. Dette blev overholdt i hele perioden – selvom kontoret nogle dage var flyttet ind i H-toget til København.”
Sidste røde prik
Men det lykkedes. D. 28. juni, kunne et forundret kontorhold se på hinanden og konstatere, at sidste røde prik var anbragt på oversigten.
”Det var sejt – og tak til alle stadekøbere. Men udviklingen har også givet medvind. I dag er der en meget stor interesse for at gøre et-eller-andet. Vi behøver ikke længere at argumentere for nødvendigheden af energibesparelser. Folk ved det godt, og mange går i forvejen med overvejelser, om hvordan de kan gribe det an."
Venteliste
Frederikssund Klimaforening har oprettet en venteliste i tilfælde af afbud og kan kontaktes på: mail@frederikssundklimaforening.dk.
Publiceret: 04. Juli 2012 00:12
Onsdag var der endnu en gang ballade på Heimdalsvej i Frederikssund. Ikke mindre end fire patruljevogne kørte ved 18-tiden til Heimdalsvej, hvor en...
22-05-13 | Læs hele artiklen
“Haldor Topsøe var stilbilledet på den humane kapitalist og et helt fantastisk menneske med et imponerende værdisæt. Han er selv citeret for netop...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Haldor Topsøe repræsenterede et helt ekstraordinært fremsyn og udsyn, og derfor står han også tilbage som et fantastisk forbillede for dansk...
22-05-13 | Læs hele artiklen
"Det er uendeligt trist, at Haldor Topsøe er gået bort inden den helt store fejring, som han havde fortjent at blive fyldet med, og som var...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Frederikssund en gruppe fægtende, hil-råbende og kutteklædte unger fra Frederikssund kan se frem til, at de i sensommeren bliver stjerne for en dag,...
22-05-13 | Læs hele artiklen
MOTORSPORT Nicolai Sylvest var i fredags på Sturup Raceway ved Malmø for at teste sin nye Formel 3-racer - den bil, som han i år skal køre efter, at...
22-05-13 | Læs hele artiklen
billard Slangerup Billard Klub har for første gang i klubbens historie nu fået en danmarksmester. Det skete, da Rene Jensen i Kolding og spillede...
21-05-13 | Læs hele artiklen
FODBOLD Slangerups bedste seniorhold i Serie 3 hentede tre nemme point i pinsen, idet modstanderne fra Gundsølille har trukket deres hold, dermed...
21-05-13 | Læs hele artiklen
kyndby huse Søren Koch hilser hjerteligt og viser ind i sit hjem i Kyndby Huse. Det er bogstavelig talt et hjem med klaver – men også meget mere....
21-05-13 | Læs hele artiklen
Frederikssund Der er 1.000 arbejdspladser færre i Frederikssund Kommune, end da det gik allerbedst i sidste halvdel af “nullerne.”Men noget tyder på, at de lokale virksomheder nu...
21-05-13 | Læs hele artiklen
KAMPSPORT. Frederikssund Taekwondo Klubs Elite-team er Danmarks bedste, det beviste deltagerne, da de stillede op til det internationale stævne i den ...
21-05-13 | Læs hele artiklen