90 nye medarbejdere vil fra sommeren 2018 få deres gang på Frederikssund Hospital. Arkivfoto
90 nye medarbejdere vil fra sommeren 2018 få deres gang på Frederikssund Hospital. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

90 nye arbejdspladser til Frederikssund: Psykiatrien åbner sengeafsnit på Fr.sund Hospital

Til sommer åbner Region Hovedstadens Psykiatri nye sengeafsnit på Frederikssund Hospital, derfor skal der ansættes 90 nye medarbejdere

Region Hovedstadens Psykiatri åbner til sommer nye psykiatriske sengeafsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland på Frederikssund Hospital. I den forbindelse skal der ansættes 90 nye medarbejdere. Det skriver Region Hovedstadens Psykiatri i en pressemeddelelse.

Det nye behandlingstilbud har fokus på rehabilitering og en stærk recovery-kultur, hvor patienterne får tilbud om behandlingsforløb på 3-6 måneder.

Åbningen af nye psykiatriske sengeafsnit sker i kølvandet på Folketingets beslutning om, at landets fem regioner tilsammen skal oprette 150 nye psykiatriske pladser til borgere med et særligt behov for rehabilitering og misbrugsbehandling.

I Region Hovedstaden oprettes 47 pladser. De nye sengeafsnit flytter ind i lokaler, som frem til 2015 husede psykiatriske almene afsnit.

Den 5. februar 2018 afholder Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund et Åbent hus-arrangement for interesserede jobansøgere til det nye psykiatriske behandlingstilbud.

De nye medarbejdere skal både tælle erfarne og uerfarne sygeplejersker, SOSU-assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og læger.

birgmass

Publiceret: 02. Februar 2018 14:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund