Den kommende friskole i Jægerspris har allerede fået så mange møbler, at man kunne starte undervisningen til august.
Den kommende friskole i Jægerspris har allerede fået så mange møbler, at man kunne starte undervisningen til august.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

70 børn skrevet op til friskole

Stor opbakning i det forberedende arbejde for friskole i Jægerspris

 Interessen for en ny friskole i Jægerspris er tilsyneladende stor hos forældrene.

Louise Eliot Hoff-Jørgensen er med arbejdsgruppen for Slotsparkens Friskole i Jægerspris. Hun kan fortælle, at ventelisten til skolen snart runder 70 børn.

Det er dog ikke sikkert, at forældrene til børnene på ventelisten i sidste nede vælger friskolen:

"I første omgang er det jo en interessetilkendegivelse det drejer sig om. Senere bliver vi mere konkrete, og laver en egentlig optagelsesrunde," fortæller Louise Eliot Hoff-Jørgensen.

Der er stadig et stykke vej tilbage, før friskolen bliver til virkelighed. Først og fremmest skal Undervisningsministeriet godkende skolen. Det skal ske inden 1. august, hvis skolen skal kunne starte i sommeren 2012.

Planerne om friskolen er dog ganske langt fremme. Man har netop holdt sit andet stormøde om planerne. Næste skridt bliver en stiftende generalforsamling, der skal holdes den 5. april klokken 19.

Lars Brinch, der er initiativtager til friskolen fortæller, at alt tegner godt. Budgetterne ser fornuftige ud, og banken mener også at projektet ser fornuftigt ud.

Det er planen at den nye friskole skal flytte ind i de lokaler, der tidligere husede Jægerspris Seminar. Selv om man efter reglerne tidligst kan starte på undervisningen i 2012, så er man allerede nu godt forberedt:

?Vi kan for så vidt begynde allerede nu til august. Vi har stort set fået alle møbler, og rammerne er på plads,? fastslår en yderst tilfreds Lars Brinch.

Man kan læse mere om planerne på www.nyfriskole.dk

Publiceret: 07. Marts 2011 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!