Sundhedsminister Ellen Trane Nørby besøgte torsdag Nordsjællands Hospitals afdeling i Frederikssund.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby besøgte torsdag Nordsjællands Hospitals afdeling i Frederikssund.

Minister: Hospital har fortsat rolle at spille

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gæstede torsdag det lukningsdømte hospital i Frederikssund. Og uden at love at ville love livreddende førstehjælp kunne hun dog sagtens se hospitalet udfylde en sygehus-opgave også i fremtiden

Af
Henrik Gregersen

CT-scanninger, blodprøver, ambulant kemo-behandling og røntgen.

Det er nogle af de funktioner, det lokale hospital i Frederikssund fremover kan komme til at indeholde, hvis det står til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, konstaterede hun efter et besøg på hospitalet torsdag eftermiddag.

Her blev hun og partifællen Hans Andersen vist rundt på sygehuset og talte med personale fra den såkaldte røntgen-drop in og neurorehabiliteringsafdelingen, hvor man varetager genoptræningen af hjerneskadede patienter.

I forvejen har Region Hovedstaden åbnet en dør på klem for, at befolkningsudviklingen og -sammensætningen kan ændre beslutningen om at lukke hospitalet, da der er kapacitetsproblemer på det kommende supersygehus i Hillerød.

Det kan betyde, at den kommende hospitalsplan kommer til at operere med nye sengepladser i Frederikssund.

Ledende overradiograf Peter Flensborg fortalte ministeren om den såkaldte drop-in-røntgen, hvor patienter med en henvisning men uden tidsbestilling kan få taget ikke-komplicerede røntgenbilleder. Den mulighed benyttes af 25.000 patienter på et år.

Ledende overradiograf Peter Flensborg fortalte ministeren om den såkaldte drop-in-røntgen, hvor patienter med en henvisning men uden tidsbestilling kan få taget ikke-komplicerede røntgenbilleder. Den mulighed benyttes af 25.000 patienter på et år.

Og i regeringens udspil til en sundhedsreform, indgår det lokale hospital da også som en sygehus-funktion fremadrettet.

Ministeren ville dog ikke forholde sig til behovet for sengepladser:

"Men vi lægger op til et andet billede, end den centralisering, der er planlagt. I dag har man nogle muligheder, som man ikke kunne forestille sig for få år siden, for at få sundhedsvæsenet helt ud til borgerne. Nogle ting helt ud i hjemmet, og andre ikke-akutte eller komplicerede opgaver kan med fordel placeres tæt på borgerne i et tæt samspil mellem de nuværende regionale og kommunale funktioner. Eventuelt i samarbejde flere kommuner imellem," sagde Ellen Trane Nørby i kølvandet på rundvisningen.

Dermed ligger hun på linie med partifællen Hans Andersen, der forud for rundvisningen havde tilkendegivet, at netop nogle af de ukomplicerede arbejdsopgaver kan placeres i Frederikssund. Både for at tage presset af det kommende supersygehus og for at få flere funktioner tæt på borgerne:

"Man har jo faciliteterne til det, så det vil være oplagt, at der er kommuner, der går sammen om at åf løst nogle opgaver her, ligesom det vil være oplagt at placere et kommunalt sundhedshus med praktiserende læger og andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet her," konstaterer han.

Publiceret 01 February 2019 07:06

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?