Især sikringen af husene på Fasanvænget har en høj prioritet i Jyllinge.

Borgerne i Jyllinge opfordres til at melde sig som frivillige til at sikre Jyllinge Nordmark mod oversvømmelser.

For tredie gang siden nytår: Byer ruster sig til vandmasser

DMI har varslet 'farligt vejr,' når vandstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden mandag og tirsdag ventes at stige med helt op til 145 centimeter.

Allerede søndag morgen begynder arbejdet i Jyllinge med at sikre sig mod den forhøjede vandstand, DMI lørdag meldte ud for Isefjorden og Roskilde Fjord.

Ifølge DMI's varsel kan vandet stige med helt op til 145 centimeter over daglige vandstand mandag/tirsdag.

Mens Østsjællands Beredskab forventer at udlægge fire watertubes, går frivillige beboere igang med at sikre sikre nogle af de mest udsatte områder fra klokken 9:30, hvor man mødes på Vernersvej og derfra bliver fordelt til sikringsopgaver.

Ifølge et administrator-opslag i Facebookgruppen ' Oversvømmelse i Jyllinge - vi hjælper hinanden,' kan der i løbet af dagen blive brug for endnu flere frivillige kræfter, så der er styr på situationen inden mandag.

I Frederikssund Kommune konstaterer kommunen på sin Facebook-profil, at varslet 'naturligvis giver anledning til bekymring hos flere borgere, og beredskabet følger nøje med i varslerne og er klar til reagere, hvis det bliver nødvendigt."

Publiceret 13 January 2019 00:00

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.