ANNONCE

I Ganløse Revyen vil publikum i år møde en dynamisk trio af dygtige skuespillere: Camille Rommedahl, Liselotte Krogager og Martin Knudsen.

I Ganløse Revyen vil publikum i år møde en dynamisk trio af dygtige skuespillere: Camille Rommedahl, Liselotte Krogager og Martin Knudsen.

Ganløse Revyen: God mad og et godt grin

Den muntre sommerunderholdning i hyggelige kro-omgivelser er sikret! Ganløse Revyen 2018 er i luften fra 17. juni til 31. august

Ægte krostemning og dansk revytradition med vid og bid går igen i denne sommer hånd i hånd på Ganløse Kro.

Her sikrer Ganløse Revyen 2018 dig og dit selskab en sjov, velsmagende og underholdende sommeraften fra premieren søndag den 17. juni til fredag den 31. august – i hyggelige omgivelser på den gamle nordsjællandske kro, hvis historie går tilbage til 1688.

Hyggelige Ganløse Kro har en lang tradition for sommerrevy. Selve kroens historie går tilbage til 1688. Foto: Niels Hejnfelt

Hyggelige Ganløse Kro har en lang tradition for sommerrevy. Selve kroens historie går tilbage til 1688. Foto: Niels Hejnfelt

 

Folkelig komik

Instruktionen er i år lagt i hænderne på Michel Castenholt, der tidligere har instrueret fire revyer på Ganløse Kro. Nu er han tilbage for at styre løjerne.

Han er også kendt som skuespiller, ikke mindst som Vera, en figur han skabte til børne-tv på DR. Det gode grin og den folkelige danske revytradition står hans hjerte nær.

"Der er vist ikke nogen opskrift på, hvordan den 'rigtige' revy ser ud, men jeg tilstår gerne, at jeg vægter den folkelige komik ret højt, for i mit univers skal der være masser at grine af, når man ser revy - hvilket jo ikke er ensbetydende med, at den ikke også gerne må have noget bid," siger Michel Castenholt.

Garvede Liselotte Krogager, der sidste år fejrede sit 50 års skuespillerjubilæum, er med igen med sin lune og varme humor. Foto: Niels-Steen Andersen

Garvede Liselotte Krogager, der sidste år fejrede sit 50 års skuespillerjubilæum, er med igen med sin lune og varme humor. Foto: Niels-Steen Andersen

 

Dynamisk trio på scenen

På scenen vil publikum i år møde en dynamisk trio af dygtige skuespillere.

Garvede Liselotte Krogager, der sidste år fejrede sit 50 års skuespillerjubilæum, er med igen med sin lune og varme humor.

Hun bakkes op af Camille Rommedahl, der sidste år var med i Rottefælde Revyen i Svendborg og tidligere har spillet et hav af ledende roller i musicals på Det Ny Teater, bl.a. 'Jekyll and Hyde', 'Beauty and the Beast’ og 'Anything Goes'.

Herren på holdet er Martin Knudsen, der gennem året er et kendt og elsket ansigt som entertainer på Ganløse Kros lille scene.

Martin er sanger og skuespiller og har bl.a. optrådt en årrække i Wallmans og i revyer over hele landet.

Musikken er i sikre hænder på Søren Sebber, der er årets kapelmester.

Årets instruktør Michel Castenholt vægter den folkelige komik højt. Der bliver med andre ord masser at grine af i Ganløse Revyen 2018. Foto: Niels-Steen Andersen

Årets instruktør Michel Castenholt vægter den folkelige komik højt. Der bliver med andre ord masser at grine af i Ganløse Revyen 2018. Foto: Niels-Steen Andersen

 

En kro med en særlig stemning

Ganløse Revyen 2018 bliver også spændende at følge for de nye ejere af Ganløse Kro, Jan Bergmann og Kenneth Molander.

De overtog tidligere i år Ganløse Kro efter Dan Adelkvist, men har i en lang årrække arbejdet som tjenere på kroen.

De elsker den særlige krostemning og revytradition i Ganløse og vil videreføre stedets særlige evne til at få gæsterne til at more sig.

”Humor er en stor del af vores hverdag. Vi mener, at man med humor, godt humør og med et smil på læben gør alting lidt lettere," siger Jan og Kenneth.

Alt efter spilledagen byder revymenuen på stegt flæsk med persillesauce (onsdag) eller carverybuffet bestående af rosastegt kalv, marineret nakkefilet af kød fra Grambogård (torsdag og fredag).

Stegt flæsk med persillesovs og andre lækkerier er på menuen til årets Ganløse Revy. Foto: Niels-Steen Andersen

Stegt flæsk med persillesovs og andre lækkerier er på menuen til årets Ganløse Revy. Foto: Niels-Steen Andersen

 

Sommer med grin og underholdning

Hvad årets forestilling helt præcist byder på, kan vi i skrivende stund ikke afsløre her, for vanen tro i revy-verdenen bliver de enkelte numre skrevet om og slebet til helt frem til premieren.

Men teamet bag Ganløse Kro og Ganløse Revyen glæder sig til en sommer med grin og underholdning – og du kan roligt gøre det samme!

Efter premieren 17. juni spiller revyen hver onsdag, torsdag og fredag – dog ikke uge 29 og 30 – til og med fredag 31. august.

FAKTA

  • Ganløse Revyen 2018
  • Ganløse Kro, Bygaden 30, Ganløse, 3660 Stenløse
  • Instruktør: Michel Castenholt
  • Skuespillere: Liselotte Krogager, Camille Rommedahl og Martin Knudsen
  • Kapelmester: Søren Sebber
  • Billetter og bestilling af revy-menu: http://ganloserevyen.dk eller tlf. 48 18 30 01

Ganløse Revyen 2018

Billetkøb: http://ganloserevyen.dk

Facebook: https://www.facebook.com/GanloseRevyen/